Top menu

Kongres 2014: Genvalg til forbundets daglige ledelse

Dato: 15/11-2014
716

Forbundsformand Max Meyer og den øvrige del af forbundets Daglige Ledelse blev alle genvalgt uden modkandidater på forbundets kongres.

Der var ikke meget drama over valget af forbundsformand, næstformand og tre forbundssekretærer, da Blik- og Rørarbejderforbundet afsluttede sin tre dage lange kongres i Aarhus.
 
Til stående bifald fra de delegerede forsætter Max Meyer som forbundsformand i yderligere fire år, og det samme gælder næstformand Henrik W. Petersen og de tre forbundssekretærer Stig Søllested, Søren Schytte og Kim Fusager Balle.
 
- Jeg vil give det løfte, at jeg dag efter dag og uge efter uge vil arbejde for at de mål og handlinger, som er vedtaget vil blive indfriet.
 
- Jeg ser mig selv som medlemmernes tillidsmand, og jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at varetage kollegernes interesser, lød det fra forbundsformand Max Meyer i sin takketale.
 
På kongressen blev der også valgt en ny hovedbestyrelse. Den består af:
 
Forbundet: Formand Max Meyer og næstformand Henrik W. Petersen.
 
Kreds Nord-Midtjylland: Finn Guldbech, Thomas Christensen, Bjarne Kristensen og Hans Hovmand Olsen.
 
Kreds Sydjylland: Niels Braaby, Jørgen Jakobsen og Torben Nielsen.
 
Kreds Sjælland-Bornholm: Ole Wiil-Andersen, Rene H. Larsen, Rasmus Andersen og Stig Stærk Larsen.
 
Kreds København: Bjarne G. Petersen, Allan Leegaard, Jørgen Hansen og Brian Marker.
 
Skorstensfejerne: Rolf Møller Hansen
 
Blik og RørUngdom: Daniel Pedersen