Top menu

Kongres 2014: Økonomien på ret kurs

Dato: 14/11-2014
715

Forbundets økonomi er efter to år med underskud igen på ret kurs. Det viser det regnskab over de seneste fire år, som blev godkendt på Blik- og Rørarbejderforbundets kongres.

Efter to år i træk med underskud på forbundets regnskaber i 2010 og 2011, blev der iværksat en række tiltag for at rette op på forbundets økonomi. Gennem personalereduktioner og effektiviseringer blev der opnået en række besparelser, så regnskaberne i 2012 og 2013 igen viste overskud. 
 
- Vi har i kongresperioden haft særlig fokus på effektiviseringer og størst mulig service til medlemmerne i forhold til brugen af ressourcer. Også ændringer af vores investeringsstrategi har medført bedre udbytte, og det er den samlede indsats, som gør at økonomien igen er på ret kurs, siger Henrik W. Pertersen, som udover at være næstformand også er forbundets økonomiansvarlige.