Top menu

Ny branchevejledning om håndtering af bly i bygninger

Dato: 20/08-2014
682

Blyholdigt støv er sundhedsskadeligt. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om der er bly i ældre bygninger. Er det tilfældet, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger.

Både ved små og store renoveringsopgaver risikerer man at støde på fortidens synder i form af nu forbudte stoffer eller stoffer og materialer, der er underlagt diverse restriktioner. I ny branchevejledning fra BAR Bygge & Anlæg kan I læse mere om håndtering af bly i bygninger. 

Branchevejledningen består af tre dele.
I den første del finder du information om forekomsten af bly, skadesvirkningerne samt regler om forundersøgelser og blodprøver. 
 
Anden del handler om de forskellige aktørers ansvar og pligter. 
 
Tredje del består af beskrivelser af otte forskellige arbejdsprocesser med konkrete anvisninger på forholdsregler og arbejdsmetoder i forbindelse med håndteringen af bly.
 
Download branchevejledning om håndtering af bly i bygninger på www.bar-ba.dk...