Skorstensfejer Jens Kaas havde et sår på næsen, som ikke ville hele. Det viste sig at være hudkræft fremkaldt af mange års arbejde i sol og sod. Med hjælp fra fagforeningen er Jens Kaas’ hudkræft nu anerkendt som en arbejdsskade.
Jens Kaas har det varmt på det sorte tegltag i den bagende sol. Han sveder under uniformen og tørrer en hånd hen over panden. Arbejdet som skorstensfejer er skønt her i det nordsjællandske med udsigt fra tagene over Vejby Strands grønne marker, bakker og bølger i horisonten. Især når sommersolen skinner.
Skorstensfejer Jens Kaas har i flere år smurt sig med solcreme faktor 50 om morgenen, inden han kører på arbejde. For solen er hård ved huden, når man arbejder ude det meste af dagen. Men han var alligevel ikke klar over, at den ligefrem kunne give ham en arbejdsskade. Og uden en dygtig hudlæge og hjælp fra fagforeningen havde han måske heller aldrig fundet ud af det.
Jens Kaas kravler ned ad stigen og smider den sorte jakke i græsset. Under brillerne på næsen sidder et lyserødt plaster, der beskytter arret efter en operation.
- Jeg er den første, der har fået en solskade anerkendt på grund af mit arbejde, siger skorstensfejeren, som sidste år fik hudkræft af mange års udsættelse for sol og sod.
- Det er anerkendt som en solskade, fordi jeg har gået ude siden 1976. Og 80 procent af mit arbejde er faktisk ude i solen.
For godt et års tid siden fik han et lille sår på næsen på størrelse med et knappenålshoved. Det ville ikke rigtig gro sammen og blev ved med at bløde. Der gik et års tid, og Jens Kaas tænkte ikke videre over det, før han hørte i radioen, at man skulle få det undersøgt, hvis et sår ikke ville hele. Så han gik til sin læge, der sendte ham til hudlæge.
”Du har hudkræft. Det er godartet, men det skal opereres”, lød beskeden. Det havde den 55-årige skorstensfejer ikke lige regnet med.
Hurtig hudlæge
- Kræft er jo kræft, siger Jens Kaas, selvom beskeden lød, at kræften ikke var livstruende.
Hans tanker kredsede om, hvordan han mon kom til at se ud efter operationen, hvor kræften blev fjernet, og der blev lagt nyt hud på siden af næsen. Her godt et halvt år efter går han stadig med plaster for at beskytte arret mod sol, sod og støv.
- Nu var min kræft heldigvis godartet. Det betyder, at den som regel ikke spreder sig, og hvis man bliver behandlet, så kommer man over det, forklarer skorstensfejeren, som både opdagede kræften ved et tilfælde og fik den anmeldt ved et tilfælde.
- Min hudlæg Monika Gniadecka sagde med det samme: ”Det er jo en arbejdsskade. Fordi du går ude i solen så meget af din tid. Selvfølgelig skal det anmeldes som en arbejdsskade", husker Jens Kaas og understreger:
- Jeg er glad for, at jeg havde hende. Hun er knalddygtig, og jeg er glad for, at hun stod fast på, at det var en arbejdsskade. Hun sagde, det var solen, der har gjort det. Og hun var sikker på, at jeg ville få det anerkendt, fortæller skorstensfejeren.
- Så gik der et par uger, og så modtog jeg sådan et digert værk fra Arbejdsskadestyrelsen, jeg skulle udfylde, siger han og viser papirstakkens tykkelse på 2-3 centimer med tommel- og pegefinger.
Sygdommen anerkendt
Derfor kontaktede Jens Kaas Blik- og Rørarbejderforbundets lokale kredskontor i Roskilde, som hjalp ham med at udfylde papirerne og overtog sagsarbejdet. I marts kom så afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen: Hudkræften i Jens Kaas ansigt anerkendes som en arbejdsskade, fordi han i sit arbejde har været udsat for sol og sod siden 1976.
- Jeg er den første, der har fået det anerkendt på grund af mit arbejde. Grunden til, at jeg gør noget ud af sagen, er hvis nu der er en anden, som har hudkræft og ikke er klar over, at man kan få det anerkendt og måske få noget erstatning, hvis det er slemt. Jeg er ikke gået efter erstatning – det var ikke min hensigt, understreger Jens Kaas og forklarer:
- Men bare det, vi har fået anerkendt den er da et cadou. Jeg har ikke så meget ud af det, men mine kolleger, som efterfølgende kommer med et eller andet kan gå tilbage til min sag og sige, der var en skorstensfejer, som fik anerkendt hudkræft.