Top menu

Medlemstilbud: Alka laver særlig forsikring til unge

Dato: 26/02-2014
618

Blik og Rør tilbyder i samarbejde med forsikringsselskabet Alka medlemsrabatter på en række forsikringer til unge medlemmer mellem 18 og 29 år. Det giver tryghed til at leve livet med de udfordringer, sjov og ballade, livet som ung byder på.

Som hovedregel er man dækket af sine forældres indboforsikring indtil man bliver 21 år, uanset om man bor hjemme eller ude. Hos enkelte selskaber kan aldersgrænsen dog være ved 18 år.

Men unge der er fyldt 21 og flytter hjemmefra, er ikke længere dækket af forældrenes forsikring. Som ung er økonomien ofte stram, og forsikringer bliver ofte valgt fra med begrundelsen: ”Jeg har ikke så mange værdier’ eller ’Tyveri og brand sker ikke for mig”.

En forsikring giver tryghed
Noget af det, der virkelig kan sætte en stopper for unges drømme, er uforudsete udgifter. En indboforsikring kan dæmme op for den utryghed, for den giver tryghed både hjemme og på farten, så der er plads til at leve de drømme og interesser ud, man som ung tit har.

Blik- og Rørarbejderforbundet tilbyder i samarbejde med Alka unge medlemmer nogle klare medlemsfordele i form af en indboforsikring til kun 123 kroner om måneden og med en lav selvrisiko.

Medlemmer mellem 18 og 29 år kan tegne en den fordelagtige ungdomsforsikring, som lever op til alle forbrugerrådets anbefalinger.

Se mere på alka.dk/blikroer-ung...