Top menu

Er din servicebil klar til sne og slud?

Dato: 29/01-2014
604

FDM anbefaler, at du monterer vinterdæk på servicebilen, hvis den bruges i vinterperioden.

Når sneen falder skøjter mange tungtlastede varebiler rundt på vejene til fare for både ansatte og øvrige trafikanters sikkerhed. Bilistorganisationen FDM anbefaler vinterdæk, og på deres hjemmeside skriver de:

”Kører du med din bil i hele vinterperioden, anbefaler FDM, at du monterer vinterdæk på bilen. Dækkene skal kunne klare vintervejr med sne og isglatte veje og samtidig være lovlige i forhold til dybden af slidbanemønsteret.”

Både FDM og Dækbranchens Fællesråd mener, at det bør være lovpligtigt at køre med vinterdæk, når føret er vinterligt - altså ligesom i Norge og Tyskland og uden periodeangivelse.

Sådan er reglerne ikke endnu, så selv om der af sikkerhedsmæssige årsager er ønske om tvungen brug af vinterdæk i vintervejret, er den officielle anbefaling derfor fortsat, at man først bør montere vinterdæk, når der er udsigt til glatte veje.

Fakta om helårsdæk

Der findes imidlertid også helårsdæk. De er i lighed med vinterdæk mærket med et M + S (Mudder og sne) på siden af dækket.

Om dem siger FDM: De er ikke lige så gode som egentlige vinterdæk i vinterføre, men de er bedre end sommerdæk.

Du kan se ”Alt om vinterdæk” på www.fdm.dk...

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.