Top menu

Sådan kan erhvervsuddannelsesreformen komme op på et 12-tal

Dato: 25/10-2013
560

TEKNIQ, Dansk El-forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet har skrevet en kronik til Berlingske om den kommende EUD-reform. Kronikken er bragt i Berlingske Tidende fredag den 25. oktober.

Du kan læse indlægget herunder eller via dette link...
 
Sådan kan erhvervsuddannelsesreformen komme op på et 12-tal
 
Af administrerende direktør for TEKNIQ Installatørernes Organisation Niels Jørgen Hansen, forbundsformand for Dansk El-forbund Jørgen Juul Rasmussen og forbundsformand for Blik- og rørarbejderforbundet Max Meyer. 
 
Regeringens intentioner med erhvervsuddannelsesreformen er gode, men det endelige udspil er langt fra de ønsker, som installationsbranchen havde. Set med vores øjne betyder reformen ringere kvalitet og faglighed i vores uddannelser. 
 
Vi ser ikke på reformen med ensidig kritik. Vi har i en årrække ønsket et politisk fokus på erhvervsuddannelserne. Det har vi endelig fået, og reformen bygger på gode hensigter. 
 
Her vil vi fremhæve elementerne i det forståelsespapir, som blev udarbejdet mellem regeringen, DA og Lo forud for regeringens eget udspil til en reform. 
 
Konkret ønsker parterne en reform, der sikrer: Tydeligere krav til eleverne. En uddannelsesvej for alle unge. Øget kvalitet i uddannelserne. Bedre muligheder for de dygtigste. Flere praktikpladser. Relevante indgange for elever direkte fra 9. og 10. klasse, de øvrige unge og for de voksne over 25 år. 
 
Disse hensigter er spot on. Men der er afgørende elemeter, som skal finpudses, før reformen er til et 12-tal. Og vi stiller os ikke tilfredse med mindre, for både de unge og erhvervslivet er afhængige af, at de nyuddannede er tilstrækkeligt dygtige, hvis virksomhederne skal skabe vækst og arbejdspladser. 
 
Vi er nødt til at forbedre erhvervsuddannelsernes dårlige image, der gør det svært at tiltrække kvalificerede unge, ligesom flere skal gennemføre uddannelsen. Men vi må slå fast, at der er betydelig risiko for, at udspillet i sin aktuelle form ikke er svaret på de alvorlige udfordringer, som erhvervsuddannelserne står overfor. 
 
TEKNIQ, Dansk El-forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet mener, det er nødvendigt med forbedringer i udspillet i forhold til grundforløbet, tiltrækning og udfordring af dygtigste unge, adgangskrav og attraktivt studiemiljø. 
 
Grundforløbet er erhvervsuddannelsernes basisuddannelse, som skal sikre, at de unge får en faglig ballast, der gør det attraktivt for virksomhederne at lave en uddannelsesaftale. Derfor lyder det godt, når regeringen udvider grundforløbet til 40 uger og indfører flere undervisningstimer. Men når vi ser nærmere på indholdet, forsvinder netop indholdet. 
 
Grundforløbet er i dag på 20 uger, og det består af faglig og teknisk relevant undervisning målrettet den enkelte erhvervsuddannelse – for eksempel elektriker og vvs-energiuddannelserne. Den faglige og tekniske undervisning reduceres i reformen til 10 uger. De øvrige 30 uger er et generelt erhvervsintroducerende forløb. Men de 30 uger er kun rettet mod cirka den fjerdedel af eleverne, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse, mens 3/4 af de elever, der i dag påbegynder en erhvervsuddannelse, må nøjes med de 10 ugers grundforløb. 
 
Uanset om eleven får tilbudt det lange eller korte grundforløb, er det fælles for dem, at de bliver frataget 10 ugers faglig og teknisk undervisning sammenlignet med i dag. 
 
Og hvor meget er 10 ugers undervisning egentlig? Ja, det er ganske meget på for eksempel elektriker- eller vvs-energiuddannelsen, hvor der i dag er 55-60 skoleuger i alt. Det er altså 20 procent af hele skoleundervisningen, som forsvinder. Det vil gå ud over kvaliteten. 
Det kan vi ikke være bekendt over for de unge, som vil komme ud med en ringere uddannelse sammenlignet med i dag. Vi har brug for det modsatte – et højere kompetenceniveau. 
 
Et 10-ugers grundforløb vil også gøre det sværere at skabe praktikpladser, da det er helt afgørende for virksomhederne, at de unge allerede har en faglig ballast fra grundforløbet, når der skal indgås uddannelsesaftaler af 3–4 års varighed. 
 
Vi foreslår to forbedringer af grundforløbet: 
 
For det første skal der være et større samspil mellem undervisningen på skolen og arbejdet i virksomhederne. Der skal være et større fokus på, at undervisningen på skolen skal ligne virkeligheden ved for eksempel at have mere fokus på at kunne designe tekniske løsninger og funktionalitet. 
 
For det andet skal grundforløbet ændres i reformen, så vi får 20 ugers introduktion og 20 ugers faglig og teknisk undervisning målrettet den enkelte uddannelse. Alternativt skal de faglige udvalg selv kunne fastsætte, hvor langt det særlige grundforløb skal være. På den måde kan en elev på en mere kreativ linje måske nøjes med 10 ugers faglig undervisning, mens den kommende elektriker eller vvs-energilærling skal igennem 20 ugers faglig og teknisk undervisning. 
 
Herudover bør det introducerende grundforløb være frivilligt, hvis den unge ellers lever op til adgangskravene. 
 
Når det ligger os så meget på sinde, at de unge ikke skal tvinges gennem et langt introducerende grundforløb, skyldes det, at vi gerne vil tiltrække flere af de dygtigste unge. 
 
Helle Thorning Schmidt brugte ”Emil” i sin åbningstale som eksempel på en dreng, som kunne være tiltrukket af en erhvervsuddannelse. Lad os sige, at Emil er det. Og at Emil er dygtig. 
 
Emil overvejer HTX og en erhvervsuddannelse. Hvis Emil skal gennem en lang introduktion til erhvervsuddannelserne generelt og samtidig mister undervisning i det fag, han er tiltrukket af – ja, hvorfor skulle han så ikke vælge HTX i stedet? 
 
Det er vores frygt, at mange vil gøre som Emil og vælge erhvervsuddannelserne fra, fordi det faglige indhold ganske simpelt bliver for tyndt. 
 
De dygtigste ser på mulighederne for at blive udfordret – blandt andet ved talentspor, højniveaufag og muligheden for at kombinere en erhvervsuddannelse med en studentereksamen. 
 
Alle de elemeter, som er nævnt oven for, er allerede mulige i dag. Men mulighederne bliver ikke prioriteret i tilstrækkelig grad på skolerne. Derfor er der behov for, at reformen gør disse linjer obligatoriske. 
 
Vi skal også sikre de svagere unge. Derfor er det positivt, at der med reformen bliver indført adgangskrav og en 10. klasse målrettet unge, der gerne vil have en erhvervsuddannelse, men endnu ikke er uddannelsesparate – enten fagligt eller socialt. 
 
Vi gør kun disse unge en bjørnetjeneste ved at lukke dem ind på en uddannelse, som de ikke kan gennemføre. Derfor er der også behov for at stille adgangskrav, når den unge går fra grundforløbet til hovedforløbet. Vi skal stille forskellige adgangskrav til de unge, der vil være frisører, kokke, elektrikere eller vvs-energispecialister. 
 
På den måde sikrer vi – over for både de unge og virksomhederne – at ingen afslutter grundforløbet uden at have hævet sig til det fornødne faglige niveau i for eksempel informationsteknologi eller matematik. Det vil gøre de unge mere attraktive for virksomhederne, og det vil sikre, at de unge har de rette forudsætninger til at fuldføre uddannelsen. Derfor skal de faglige udvalg have mulighed for selv at fastsætte differentierede adgangskrav til hovedforløbene. 
 
Den sidste nødvendige forbedring af reformen drejer sig om undervisningsmiljøet. 
 
Vi mener, der er behov for på nogen skoler at opdatere de meget nedslidte undervisningslokaler til moderne standarder. De unge skal have oaser på skolen, hvor de kan arbejde med projekter og hjemmearbejde, og de skal have moderne udstyr, der matcher den teknologiske udvikling i den verden, de skal ud og være en del af. 
 
Undervisningsmiljø handler ikke kun om det sociale. Det handler også om rammer. 
 
Installationsbranchen opfordrer regeringen til at holde fast i hensigterne i det forståelsespapir, som blev udformet sammen med arbejdsmarkedets parter, og finpudse reformen af erhvervsuddannelserne, så reformen ender med at bestå med topkarakter.