Top menu

Drop stigen og brug stilladset

Dato: 24/09-2013
545

Selv ved kortere opgaver i lav arbejdshøjde er det ikke tilladt at arbejde fra en stige, hvis der arbejdes med to hænder. Det viser en afgørelse i Vestre Landsret, hvor arbejdsgiveren blev gjort erstatningsansvarlig efter faldulykke.

Arbejde fra stiger er forbundet med stor risiko, og faktisk skyldes 13 procent af alle faldulykker efter arbejde på stiger.

Ofte udføres opgaver i lav højde ligeledes fra stiger. Men udføres arbejdet med to hænder, så skal stigen pakkes væk og erstattes af et stillads. Også når der er tale om kortvarige opgaver.

Det er netop spørgsmålet om kortvarige opgaver i lav højde, som var stridspunktet i en sag i Vestre Landsret. Her blev arbejdsgiveren gjort erstatningsansvarlig i et tilfælde, hvor arbejdet fra en wienerstige, ikke var udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Fald fra lav højde

Den pågældende sag omhandlede en ansat, som skulle udføre fugearbejde om et vindue. Opgaven var kortvarigt og den ansatte stod skulle bl.a. udføres i brysthøjde og derover

Det gjorde han fra en wienerstige, hvor han stod overskrævs med en fod på hver af stigens vanger ca. 90 cm over jorden. Arbejdet krævede, at den ansatte anvendte begge hænder til arbejdsopgaven.

Da han skulle ned fra wienerstigen, svingede han det ene ben over stigen. Desværre gled hans støtteben i samme øjeblik, og han faldt ned på jorden. Og trods faldet far lav højde pådrog han sig en skade på hånden, som krævede en længerevarende sygemelding.