Top menu

Max Meyer ønsker god 1. maj

Dato: 30/04-2013
475

En lille hilsen i anledning af 1. maj.

Årets 1. maj, vil selvfølgelig blive præget af nogle helt aktuelle emner som, beskæftigelse og dagpengeregler, vækstpakken og den nu afsluttede lockout af lærerne.

Alle emner er noget vi i Blik- og Rørarbejderforbundet har en stor interesse i, uanset om vi taler vores medlemmers mulighed for at få genoptjent dagpengeretten (eller risikere at miste denne), til at der bliver sat gang i vækst i Danmark, til gavn for det enkelte medlem og hans familie, lige som lærerkonflikten i forhold til en bevarelse af den danske model.

Blik- og Rørarbejderforbundet vil ikke nøjes med at holde taler og sige flotte ord her den 1. maj, men vi vil alle 365 dage arbejde for at sikre løn, arbejdsforhold og interessevaretagelse for alle VVS ‘er og Skorstensfejere i Danmark.

  • Der er råd til velfærd – også velfærd vi kan være bekendt.
  • Der er råd til vækst og ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
  • Der er råd til at sørge for, at alle får reelle uddannelsesmuligheder hele livet.
  • Der er råd til at skabe arbejdspladser til de mange arbejdsløse.
  • Og der er råd til, at i alle i Blik- og Rørarbejderforbundet fortsætter kampen for Den Danske Model.

Med ønsket om en god 1. maj!

Mange hilsener
Max Meyer
Forbundsformand

P.S. Solidaritet er ikke kun noget vi skal vise den 1. maj.
Jeg mødte for nylig en kvinde, der udover sit sædvanlige liv med karriere, mand og børn har brugt mange timer på at hjælpe gadebørn i Indien.

Gadebørn er de fattigste af de fattige. De sover i ussel slum om natten og vandrer i gaderne i Calcutta om dagen, uden håb om et bedre liv. Men hvert af disse børn har et ansigt, et navn, og en familie, dog brudt. De har også håb, drømme.

At bringe varig forandring og håb til disse samfund er et stort projekt, og hendes forening vil fokusere på behovene hos disse børn, som ellers ville tilbringe deres dage på gaden. Det varmer når man møder sådanne personer, der har det overskud og hjerte til at hjælpe dem der har det meget sværere end os selv her i Danmark.

Hendes lille forening har brug for ca. 100 nye medlemmer, så den bliver stor nok til at kunne søge skattefritagelse, og efterfølgende kontakte til store virksomheder og bede om støtte til foreningens projekter. Du kan melde dig ind på www.gadensboern.dk

Medlemskab koster kr. 100 om året, og du vil derefter modtage nyhedsmail om foreningens aktiviteter og arbejde.