Søgefelt

Torsdag 23/08 2012

Er du Danmarks dygtigste VVS’er

Det er nu, du skal holde øje med datoerne for de lokale og regionale mesterskaber, hvis det er dig, som skal blive den næste danske mester i VVS.

Der bliver fuld knald på, når Aarhus fra den 24. til 26. januar 2013 er vært for DM i håndværk. Og naturligvis skal der også kåres en ny danmarksmester i VVS.

Vejen til en topplacering ved DM er lang. Først gælder det nemlig de indledende konkurrencer ude på skolerne, hvor lærlinge på VVS- og energispecialister uddannelsen kæmper om pladsen ved de fire regionale mesterskaber, som afholdes i løbet af efteråret.

Konkurrencerne på skolerne er nogle steder allerede i fuld gang, mens andre først afholder deres konkurrencer i løbet af september. Hør faglæreren på din skole om, hvornår de lokale konkurrencer finder sted.

Fra slutningen af september og de efterfølgende måneder afholdes de regionale mesterskaber over hele landet. De fire vindere af regionalmesterskaberne kvalificerer sig til DM-finalerne i Arhus, hvor en ny dansk mester kan kåres efter flere dages benhårde strabadser.
Er du klar?

Datoerne for de fire regionsmesterskaber er:

    Region Nord/midt: 4. - 5. oktober i Aarhus.
    Region Syd: 10. - 11. oktober i Aabenraa.
    Region Sjælland: 3. - 5. oktober i Næstved.
    Region Nordsjælland: 2. - 3. oktober i Hillerød.

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt