Top menu

OPFORDRING: Bank på mester dør og hjælp en kollega

Dato: 03/10-2012
Tags: Politik
346

Kære kollega

Over 100 vvs’ere og skortsensfejere står lige nu til at miste retten til dagpenge efter nytår. Desværre ser det ikke ud til, at politikerne er klar til at hjælpe de af vores kolleger, som nu risikerer at må gå fra hus og hjem.

Uden politikernes hjælp må vi alle stå sammen og gøre, hvad vi kan for at hjælpe de kolleger, der får trukket sikkerhedsnettet væk under sig.

Politikernes såkaldte akut-pakke, hvor flere samtaler skulle give flere jobs, tror vi ikke rigtig på i Blik- og Rørarbejderforbundet. Til gengæld ved vi, at der ofte lokalt åbner sig løbende jobmuligheder, som ikke umiddelbart kommer til a-kassens kendskab. De jobs bliver ofte besat via mund til mund metoden blandt kollegerne. Men grundet den helt specielle situation for de ”der falder ud” håber vi via denne indsats at ”redde” en del.

I den nuværende situation er det de langtidsledige, der har mest brug for disse job. Derfor vil vi kraftigt opfordre dig og dine kolleger om, at hvis I har kendskab til mulige ”jobs”, at kontakte Jeres folk på nærmeste kredskontor.

De vil herefter tage sig af den videre formidling til de kolleger, der er i akut fare for at miste deres dagpenge.

På forhånd tak for din hjælp.

Med venlig hilsen
Max Meyer
Forbundsformand