Forbundsformand Henrik W. Petersen synes, der er gode takter i regeringens uddannelsesudspil. Især er han positiv overfor, at der er planer om, at der bliver oprettet et gymnasie, der er mere praktisk, og at der stadig er en direkte vej til erhvervsuddannelser efter folkeskolen.
Tekst: Maja Skov Vang og Jonathan Roed Kirkedal
Regeringen kunne i dag præsentere et nyt uddannelsesudspil ”Flere i gymnasiet” med fokus på at give alle unge mulighed for at starte på gymnasiet.
Det betyder, at regeringen vil oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, kaldet epx med en længde på i udgangspunktet to år, men som kan blive længere alt efter, hvad man vil bruge den til.
Uddannelsen skal blandt andet give adgang til erhvervsuddannelserne, professionsuddannelserne og til universiteterne. Den nye gymnasieuddannelse skal være tilgængelige i hele landet.
Der skal dog stadig være en direkte adgang til erhvervsuddannelserne blandt andet for dem, der har en uddannelsesaftale.
Derudover ønsker regeringen at skærpe kravene til det almene gymnasie ved at forhøje karaktergennemsnit for adgang fra fem til seks.
Blik- og Rørarbejderforbundet er umiddelbart positive overfor udspillet:
- Der er gode takter i udspillet. Og det er fornuftigt, at der er unge, der har mulighed for at vælge et gymnasie, der er mere praktisk, og at vilkårene endelige bliver det samme for alle. Vi er naturligvis glade for, at der stadig er en direkte vej til erhvervsuddannelserne, men vi er bekymrede for om den vej kan blive for smal. Vi ved, at cirka 20 procent af en årgang vælger at starte på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. Det ville være ærgerligt, hvis de skal tage en omvej, siger forbundsformand Henrik W. Petersen.
Desuden vil regeringen afskaffe det 10. klassetrin. Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsministeren (S), sagde til pressemødet, at det vil være oplagt for de unge, der er uafklaret efter niende klasse at vælge epx.
Det vil kræve en bestået afgangseksamen fra grundskolen at komme ind på epx. Det vil ifølge regeringen betyde, at 11.500 flere unge får adgang til en gymnasieuddannelse.
Med udspillet vil regeringen investere cirka 2,3 milliarder kroner ekstra i ungdomsuddannelserne fra 2030 og frem. Det svarer til et løft på cirka 10 procent i forhold til udgifterne til ungdomsuddannelserne i dag.
Du kan finde det fulde udspil her