Top menu

Nikolaj Villumsen får job i fagbevægelsen: Vil kæmpe for ordnede forhold for udenlandske kollegaer

Dato: 06/09-2024
3414

1. oktober starter den tidligere EU-parlamentariker som politisk konsulent i BAT- Bygge-, Anlægs-, og Trækartellet. Fagbladet Blik & Rør har stillet ham tre hurtige spørgsmål.

Foto: BAT

Hvorfor sagde du ja til jobbet?

- Jeg synes, det er en kæmpe ære at få lov at skulle arbejde for bygningsarbejderne i Danmark, og forhåbentlig kan jeg bidrage til et bedre arbejdsmiljø og mere fair forhold ikke mindst for udenlandske kollegaer.

Hvordan vil du konkret bidrage?

- Jeg kan trække på de erfaringer, jeg har haft fra Europa-Parlamentet og Folketinget. I Europa-Parlamentet var jeg konkret med til at skabe bedre vilkår for bygningsarbejdere ved, at der kom krav om autorisation for asbestarbejde og ved at få sænket grænseværdierne for, hvor meget asbest der må være i luften. Det er også et eksempel på, hvilke resultater det kan skabe for de hårdtarbejdende lønmodtagere, når fagbevægelsen og politikerne arbejder sammen.

Hvad vil være din vigtigste opgave?

- Der er ingen tvivl om, at vi har store problemer med udnyttelsen af vores udenlandske kollegaer. Det skal stoppes. I den kamp vil ID-kort være et vigtigt redskab for at skabe og sikre ordnede forhold.

Få flere nyheder fra dit fag ved at tilmelde dig Blik og Rørs nyhedsbrev lige her. Så er du også med i en konkurrence om et gavekort til Salling på 1.000 kroner. 

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.