Tandem-tvillingerne

Tekst: Jonathan Roed Kirkedal

- Der var en kvindelig byggeleder, der spurgte: "Hvad laver I, mand? Sover I også sammen?" Nej, det gør vi kraftedeme ikke. Det var meget sjovt. Hun var helt oppe at køre.

Sådan genfortæller Jesper én af reaktionerne på, da han og hans tvillingebror, Torben, første gang cyklede de 8-9 km. på arbejde og trillede ind på byggepladsen på den fælles tandemcykel.

De sidste par år har de arbejdet sammen, og de går nu på byggeriet af det nye supersygehus i Hillerød. Men før det, er det 20 år siden, de sidst arbejdede sammen. Det bliver formentligt også den sidste byggeplads, de kommer til at gå på. De er 64 år, og debuterede
begge som lærlinge i en alder af 16 år, så det er også et arbejdsliv, der har sat sit præg på kroppen.

Da Fagbladet Blik & Rør’s udsendte og fotografen skal have taget et billede af de to tvillinger på tandemcyklen, sakker de en smule bagud, mens ”lillebror”. Torben, som gjorde sin ankomst til verden 10 minutter efter Jesper, hviskende koordinerer, at de kører med solbriller
på i dagens anledning.

Godt nok er de tveæggede, men det holder dem ikke tilbage fra at iklæde sig enslignende shorts, jakker og så de føromtalte solbriller, når de
træder op på tandemcyklen.

Torben kører ud. Jesper kører hjem. Det er aftalen.

Og så lægger de planer, som kun søskende, måske endda kun tvillinger, kan gøre det.

- Vi ville jo godt herop og arbejde, fordi det er så dejligt tæt på vores hjem. Så ringede jeg til min bror og sagde: ”Hvad fanden mand, nu når vi starter – skal vi ikke lige prøve og undersøge, om vi ikke kan købe en tandem? Vi skal lave et show.” Det var ligesom det, der gjorde det, fortæller Torben, og tilføjer, at det bestemt virkede efter hensigten.

- Der bliver sgu da lagt mærke til en. Det er langs 6’eren (Roskildevej) hver dag. Jeg lover dig, at folk glor på de to gamle røvhuller.

Tvillingerne beretter både om en lille gut, der var ved at falde af cyklen forleden. Han virkede ikke som en, der havde set en tandemcykel før. Og om hvordan det er dem, der stjæler opmærksomheden, selv når der kommer fede biler eller Harley’er kørende.

DET NYE SUPERSYGEHUS I HILLERØD
Byggeriet af det nye Supersygehus Nordsjælland hører bestemt ikke til i småtingsafdelingen. Jesper og Torben har gået her siden maj, men der er én på pladsen, som også har været med i de indledende faser og arbejdet med projekteringen. Han har allerede haft
10-års jubilæum derude.

Supersygehuset er ét ud af i alt syv supersygehuse, der bygges rundt omkring i Danmark, og som hver især er unikke byggerier.

VVS’erne på pladsen fortæller i fællesskab, at det nok er den blødeste jord i Hillerød, det nye hospital bliver bygget på – bygningen giver sig hele 4 centimeter. Men ser man bort fra det, kan de bestemt se potentialet i det nye byggeri. Som det ligger her omgivet af natur
og med gårdhaver, der bliver etableret inde i midten af byggeriet.

- Det bliver med en flot udsigt, så skal de bare have noget ordentligt at spise, så bliver de sgu hurtigt raske, lyder det
kækt fra Torben.

Sygehuset bliver dog uden eget produktionskøkken, men kommer til at modtage maden udefra.

Lige nu går de 10 VVS’ere på pladsen, eftersom den primære opgave er midlertidig afvanding. Der er lavet 1.500 tagbrønde på pladsen for at lede vandet væk. Men om et halvt års tid skal de gerne være 60-70 VVS’ere, og så kommer der for alvor gang i VVS-arbejdet.

Foto: Gudmund Thai Moltsen

NÅR SKÆBNEN FØRER TVILLINGER SAMMEN
Da Torben og Jesper var 16 år, var det ikke ligefrem, fordi planerne for deres arbejdsliv så ens ud. Torben vidste, at han ville være VVS’er – mens Jesper var i erhvervspraktik som tømrer.

Deres far passede i den periode nogle fjernvarmeværker, hvor han havde kontakt til flere VVS-mestre. Den ene af mestrene ringede til faren for at høre om sønnen, der ville være blikkenslager, stadig manglede en læreplads. Det havde Torben imidlertid fundet, måtte
deres far forklare. Men han havde jo også en anden søn, fortalte han ham. Og sådan gik det til, at Jesper også kom i lære som blikkenslager.

På samme måde var det sådan set heller ikke planen, at de to tvillinger begge skulle bo i Gørløse, og så endda ikke meget
mere end 150 meter fra hinanden.

- Historien er, at jeg købte hus derude først. Og Torben var ude og rejse og købte så en lejlighed i Hillerød. Han skulle ikke bo i Gørløse. Men skæbnen ville, at han også fandt et hus i Gørløse. Han kom hjem til mig en dag, og vi gik en tur i skoven, hvor han sagde, ”du må komme og hjælpe mig med et nyt hus”. ”Jaja, selvfølgelig men hvor er det
henne?” ”Det er i Gørløse”. ”Ej, den må du sgu selv klare”, sagde jeg.

Og sådan er det altså gået til, at Gørløse har dannet rammerne om deres hjem for dem og deres respektive
familier i over 30 år.

MELLEMFORMÆND
Byggeriet af Supersygehus Nordsjælland er omfattende. Det betyder også, at Jesper og Torben ikke i selve arbejdet går og puster hinanden i nakken – selvom det ikke kan afvises i pauserne i løbet af dagen.

Hvor Torben arbejder med drænrør i kælderen, så går Jesper på ”kirurgisk” – hvor han agerer bindeleddet mellem formanden og de 5-10 mand, han har under sig, altså en slags mellemformand. Det er en måde at organisere arbejdet på, som både Torben og Jesper tidligere
har haft gode erfaringer med, når det gjaldt større byggerier.

- Det sidste byggeri vi var på, Danske Bank, der var vi rigtig mange mennesker. Og det kan egentlig godt give problemer, men heldigvis havde Jesper, ligesom her, et område og ti mand, han var ansvarlig for. Og på samme måde var der også andre dygtige folk, som havde et område, de var ansvarlige for – og de kunne finde ud af at styre det. Den måde, det kørte på, var skidegod, fortæller Torben og uddyber problematikken:

- Kommandovejen kan blive for lang op til formanden, hvis man er for mange mennesker. Og det er svært for én formand at styre så mange folk. Vi havde syv mellemformænd, der havde et område hver.

Det er altså en måde at organisere arbejdet på, som også er taget i brug i byggeriet af Supersygehus Nordsjælland.

”VI HAR JO SET RØR NOK”
De mange år på arbejdsmarkedet har ikke bare givet erfaringer med på vejen, men de har også oplevet, hvordan tiderne
har ændret sig.

- Vi har prøvet tilbage i start 80’erne altid at være på røven. Altså, der var ikke noget arbejde at få. Der skulle du virkelig kæmpe for hver en femøre, og man skulle virkelig slås med firmaerne. Qua mangel på arbejdskraft i dag, så får vi ikke, hvad vi peger på – men vi får. Der er ikke de vilde pengemæssige slagsmål, som der var før i tiden, lyder det samstemmende fra de to.

For Jesper er der ingen tvivl om, at det er den sidste byggeplads, han går på - inden han trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
”Altså man kan godt mærke det, vi er jo ikke nogen vårharer mere, vel?”, lyder det med et smil på læben. Men særligt én ting har haft særlig stor betydning for, at han stadig arbejder.

- Hvis jeg havde været i andre brancher, så havde jeg ikke været på arbejdsmarkedet i dag. Det er simpelthen VVS-branchen,
der har et helt unikt kammeratskab. Den måde, man er kollegaer på. Og det sammenhold, der er. 99 % af dem, man
arbejder sammen med, er fantastiske, fortæller Jesper. Og Torben stemmer i:

- Kollegerne har altid haft et stærkt sammenhold i VVS-branchen. Og det er fandme dejligt at komme på arbejde, når
man har gode kollegaer. I mange andre brancher sidder de og hakker på hinanden. Det er derfor, man bliver på arbejdsmarkedet
og holder sig i gang. Det er jo fordi, man har gode kollegaer. Vi har jo set rør nok, lyder det fra Jesper.