Tesfaye: "En dygtig blikkenslager har lettere ved at få et godt liv end en dårlig jurist"

Flere praktiske fag i folkeskolen, mere nutidigt værktøj på håndværksuddannelser og undervisere med de rigtige kompetencer. Den nye børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), står over for en massiv bunke arbejde, når han skal opfylde regeringens ambition om at styrke landets erhvervsuddannelser.

Ministeren virker dog klar til at tage arbejdshandskerne på og kaste sig over udfordringen. De ovennævnte punkter er nemlig ministerens egne bud på de forandringer, der skal til for at nå tættere på mål.

Først og fremmest mener Tesfaye, at der skal skabes en helt anden forståelse af, hvad det vil sige at være håndværker.

I flere medier har han sagt "hellere en dygtig blikkenslager end en dårlig jurist". Fagbladet Blik & Rør har spurgt ministeren, hvad det præcis er, han mener med det?

- Der er sådan en gammeldags måde at se på uddannelser på, hvor vi siger, "hun er højtuddannet. Han er lavtuddannet". Det står i avisen hver dag, og forskere bruger det også. De siger, at det er et udtryk for en social mobilitet, hvis en håndværkers datter bliver pædagog, men de vil også sige, at hvis pædagogens søn bliver blikkenslager, så er han gået et trin ned ad rangstigen, siger ministeren, inden han holder en pause og fortsætter:

- Men hvis man kigger på fakta: Hvad kommer en blikkenslager til at tjene? Hvor sikker vil han være i sin beskæftigelse? Ville han have mulighed for at købe et hus og komme på vinterferie og til at leve et liv i tryghed? Så tegner alt til, at han ville få et godt liv. Og der er ingen grund til, at vi betragter det som, at han er gået et skridt ned ad uddannelsesstien.

Det er en udfordring som Tesfaye kan fornemme, at forældrene er klar over.

- Jeg kan se, at mange af forældrene godt ved langt nede i maven, at det er bedre at få et stort kørekort end en lille studentereksamen, men de er også underlagt nogle samfundsmæssige forventninger om, at det er bedre at gå i gymnasiet. Jeg mener, det vigtigste er, at du bliver dygtigt til det, du laver. En dygtig blikkenslager har lettere ved at få et godt liv end en dårlig jurist.

Mere praktisk undervisning

Hvad kan du gøre politisk ved det?

- Jeg kan lave et interview med dig, og så kan vi kigge på folkeskolen, som i dag er blevet meget teoretisk.

Mattias Tesfaye ønsker både flere praktiske fag i folkeskolen, men også mere praktisk indlæring i de boglige fag.

- Tag Pythagoras – det er en virkelig vigtig formel at kunne, hvis du skal lægge tag, fordi den lærer dig at vinkelberegne. Den slags kan du undervise i på en meget teoretisk måde i klasselokalet, eller du kan flytte undervisningen ud i skolegården og tegne med kridt og få børnene til at måle deres fodboldbane op.

Ifølge ministeren har danske skolebørn i de ældste klasser kun praktiske fag i hver ottende skoletime, mens det i Sverige er i hver fjerde.

Hvad med frafaldet på erhvervsuddannelserne og de udfordringer, der er med gammelt værktøj og maskiner på skolerne?

-  Vi skal passe på med, at det grej, man møder på skolerne, ikke halter for langt bagefter det, man oplever i firmaerne. Det skal der være økonomi til. Byggebranchen er sindssygt spændende for tiden. Den grønne omstilling er ikke en økologisk café på Nørrebrogade. Den grønne omstilling er et byggeprojekt.

- Det er også vores ansvar som politikere, at underviserne har mulighed for at få den efteruddannelse, som det kræver, så de også følger med udviklingen.

Erhvervsuddannelserne er billige

Nu har vi talt om det, I vil for at styrke erhvervsuddannelserne. Hvor meget må det koste?

- Der må jeg bare sige, at erhvervsuddannelserne grundlæggende er en kæmpe gevinst for det danske samfund. Uddannelsen er fire år, men staten har kun udgifter i halvandet år. I de sidste to og et halvt år, der tjener de unge selv deres penge, og skolerne har ingen udgifter. Det er en meget billig måde, hvor staten får meget kvalificeret arbejdskraft. Når det er sagt, så ved jeg godt, at nogle af de ting, vi har talt om, som bedre maskiner og mere praktisk erfaring i skolerne, det koster.

På nuværende tidspunkt har regeringen ikke lagt sig fast på, hvad det må koste at styrke erhvervsuddannelserne, og om tiltrækning af elever går forud for at fastholde dem.

- I første omgang var det vigtigt at få fremlagt reformen af universiteterne, men det er klart, det fylder meget i regeringsgrundlaget. Men det bliver ikke sådan, at vi skal vente til slutningen af regeringsperioden, før vi fremlægger noget.

Ministeren henviser til, at regeringen har præsenteret en reform om at forkorte mange af kandidatuddannelserne fra to til et år.

- Reformen giver både mulighed for at investere lidt ekstra i universiteterne, men det frigør også en masse ekstra økonomi, der skal gå til unge, undervisning og uddannelser. Vi har ikke lige sagt at så og så mange skal gå til blikkenslager-uddannelsen, men vi har sagt, at pengene skal gå til uddannelsesområdet. Vi laver ikke de her reformer på universiteterne for at bygge motorveje.

Der har været kritik af, at det bliver mindre attraktivt at tage en håndværksuddannelse, fordi man kan få en kandidatuddannelsen på samme tid – er du bange for det?

- Jeg er lidt uforstående over for det. Da jeg valgte uddannelse, der gjorde jeg det ikke ud fra længden. Der handlede det om, hvad jeg gerne ville være. Jeg tror ikke, at unge tænker over, om uddannelsen er tre, fire eller fem år. Jeg tror, de tænker over, hvad uddannelsen går ud på, og hvad giver den af muligheder.

Tesfaye forklarer, at reformen i høj grad skal bidrage til at gøre de studerende skarpere på, hvad de skal efter uddannelse.

- Der er ingen, der starter på en blikkenslageruddannelse og ikke ved, hvad de skal efter uddannelsen. Det er anderledes på universitetet, hvor der er mange af uddannelserne, hvor de studerende ikke ved, hvad det er for nogle jobannoncer, de skal kigge efter, når de er færdige. Det er er uholdbart.