Der kan være svært at forstå alle begreber i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Her er et overblik over nogle af de vigtigste, som du med sikkerhed vil høre om igen og igen.
- Minimallønsoverenskomst vs. Normallønsoverenskomst
Der bliver forhandlet minimalløn såvel som normalløn, men der er stor forskel på de to typer overenskomster.
Arbejder du under en minimallønsoverenskomst, forhandles kun minimumslønnen centralt af parterne under overenskomstforhandlingerne. De sætter altså grænsen for, hvad du mindst må tjene. Men det er ude i virksomhederne, den egentlige lønforhandling foregår.
Arbejder du derimod under en normallønsoverenskomst, forhandles hele din løn centralt. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har ret til at forhandle løn lokalt. Der kan dog være mulighed for at forhandle for eksempel kvalifikationstillæg. Derfor kender du i hele overenskomstperioden din løn, og hvilken stigning den årligt bør have.
- Længden på en overenskomst
Typisk varer en overenskomst 2-3 år, før den igen skal forhandles. Overenskomster har altid en udløbsdato, fordi den danske model understøtter et dynamisk arbejdsmarked, hvor man skal kunne tage højde for forandringer.
Dog er der i år flere tegn på, at forhandlingerne i 2023 kan blive svære. Det kan få indflydelse på udløbsdatoen på de nye overenskomster.
4. Gennembrudsforlig
Forhandlingerne startede formelt set den 4. januar 2023. Her gik CO-industri og DI (Dansk Industri) i gang med at forhandle overenskomst på ”Industrien”. Når disse forhandlinger er slut, og der kan opnås et forlig, kaldes afgørelsen for et gennembrudsforlig. Det gør det, fordi forliget sætter rammen for, hvad de resterende fagforeninger kan forhandle for deres medlemmer blandt andet i forhold til løn.
- Sammenkædning
En sammenkædning sker til sidst i processen. Her samler Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og forligsmanden alle de overenskomster, deres medlemsorganisationer har forhandlet på plads. Dem, der ikke kunne blive enige, bliver ’samlet op’ af mæglingsforslaget. Det betyder, at alle medlemmer af FH’s organisationer kan stemme samtidig, og at alle dækkes af en overenskomst, også dem der ikke kunne blive enige under forhandlingerne. Det sikrer, at alle som minimum stilles lige i forhold til rettigheder. Men det betyder også, at der bliver storkonflikt, hvis flertallet af alle FH’s organisationers medlemmer stemmer nej. Sammenkædning kommer især mindre forbund til gavn, da de ellers ikke står stærkt i forhold til arbejdsgiverne.