Top menu

Bliv medlem af Facebook-gruppen for OK23

Dato: 25/01-2023
Tags: OK23
2776

Som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet kan du følge med i overenskomstforhandlingerne og debatten herom i Facebook-gruppen "OK 2023 VVS- og skorstensfejerbranchen".

I foråret 2023 er der overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked.

Blik- og Rørarbejderforbundet har oprettet en Facebook-gruppe med navnet "OK 2023 VVS- og skorstensfejerbranchen", som er et internt forum for medlemmer af fagforeningen.

Her er det muligt at drøfte og udveksle idéer i relation til overenskomster, prislister og forhandlingerne af disse.

I Blik- og Rørarbejderforbundet er vi glade for, at du deltager i debatten. Det skal være en god oplevelse, så mange har lyst til at være med. Derfor har vi udarbejdet en række principper for debatten med udgangspunkt i Facebooks retningslinjer.

Hvis et opslag/indlæg ikke overholder principperne som beskrevet nedenfor, vil det blive slettet af administrator.

  • Indlæg skal overholde lov om ophavsret.
  • Indlæg må ikke indeholde reklameelementer eller fungere som tags for at drive trafik til din egen side.
  • Kun faktiske personer (personprofiler) har adgang til at skrive på siden. Indlæg fra falske profiler, grupper eller organisationer mv. vil blive slettet.
  • Spam og gentagelser af identiske kommentarer vil blive slettet.
  • Du er velkommen til at poste links til f.eks. artikler og YouTube-videoer. Men links skal altid følges af en kommentar, hvor du gør klart, hvorfor dit link er relevant. Opslag, der udelukkende indeholder links, regnes for spam.
  • Alle indlæg skal i øvrigt overholde, hvad man kan kalde for almindelig god takt og tone. Det betyder bl.a., at indlæg ikke må være injurierende, diskriminerende eller krænkende.
  • Kommentarer i en tråd skal holde sig til trådens emne, så debatten ikke forplumres. Vil du debattere andet end trådens emne, så opslå din egen tråd.

Vi vil meget gerne have en konstruktiv debat. Brugere, der forsøger at poste indhold for at spamme eller for at genere andre i debatten, eller som gentagne gange overtræder retningslinjerne, bliver blokeret fra gruppen uden varsel.

Oplever du, at dine indlæg bliver fjernet, eller at din profil er blokeret, er det formentlig, fordi:

  • Du ikke har overholdt ovenstående retningslinjer
  • Facebook automatisk har spam-markeret dit indlæg (ofte skyldes det, at du har smidt det samme link mange steder på Facebook)

Har du problemer med ovenstående retningslinjer, forslag til forbedringer eller spørgsmål til et evt. slettet indlæg, er du velkommen til at sende en besked. Indlæg i gruppen vedrørende dette vil blive fjernet, da gruppen er forbeholdt debat.

 

Vi glæder os til at byde flere medlemmer velkommen i Facebook-gruppen!

Du kan anmode om at blive medlem af FB-gruppen her.