Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse og Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet i fælles opråb: Løsningen er en autorisationsordning for virksomheder, der arbejder med asbest. Det er hverken ukendt farvand eller raketvidenskab.
Debatindlægget er oprindeligt bragt i Politiken 23. august 2022.
'I MAJ 2022 landede regeringen en bred politisk aftale med alle Folketingets partier. Aftalen indeholder 12 nye initiativer til at forebygge udsættelse for det livsfarlige materiale asbest. Med den nye aftale har politikerne taget et skridt i den rigtige retning. Men kampen mod asbest er langtfra slut.
For de fleste på vores alder vækker asbest mindelser om 1980'erne. Eternitfabrikken i Aalborg dukker op i erindringen, suppleret af billeder af 80'er-permanent, kartoffelkuren og den kolde krig. Det blev da også i 1980'erne delvis forbudt at bruge asbest som byggemateriale. Et totalforbud fulgte først i 2005.
At indånde asbeststøv er livsfarligt, fordi det ophober sig i lungerne. Konsekvenserne kan komme snigende årtier senere, hvor støvet fra asbestfibre kan føre til en række forskellige kræftsygdomme.
Det er veldokumenteret, at asbestudsættelse øger risikoen for kræft i lunger, strube og æggestokke. Der er ligeledes en væsentlig øget risiko for mesoteliom i lunge- og bughinder, der er kræftformer med meget dårlig overlevelsechance, og hvor udsættelse for asbest er eneste kendte årsag. Antallet i Danmark har været stigende i de sidste ca. 75 år og rammer især mænd, der har været i kontakt med asbest tidligere i deres arbejdsliv. Der er også væsentlig mistanke om, at asbest øger risikoen for kræft i mavesæk, tyk- og endetarm og svælg.
Desværre er asbest ikke bare et levn fra fortiden. For selv om det i Danmark har været forbudt at bruge asbestholdigt materiale i mere end 40 år, findes materialet stadig i rigtig mange bygninger fra dengang, hvor asbest var et hyppigt anvendt byggemateriale. Faktisk anslås det, at der den dag i dag stadig kan findes asbest i op mod en tredjedel af den eksisterende bygningsmasse.
DEN GODE NYHED ER til gengæld, at kræftsygdomme forårsaget af asbest - i modsætning til mange andre kræfttilfælde - kan forebygges og helt undgås. Når asbest fjernes på sikker vis af kompetente folk, som tager de rette forholdsregler, kan vi helt undgå, at folk indånder asbesten og dermed risikerer at udvikle kræft senere hen.
Derfor kan det også undre os, at der ikke stilles flere krav til de nedrivningsvirksomheder i Danmark, som arbejder med asbest til daglig. I 10 af 15 europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med, er der en form for autorisations- eller godkendelsesordning for de virksomheder, der fjerner asbest.
I den føromtalte asbestaftale mellem alle Folketingets partier er der enighed om, at aftalepartierne skal drøfte behovet for en autorisationsordning - og at det skal ske på baggrund af anbefalinger fra Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådet, herunder arbejdsmarkedets parter.
I Kræftens Bekæmpelse og Blik- og Rørarbejderforbundet er vi ikke i tvivl: Vejen mod et asbestfrit Danmark er brolagt med blandt andet tiltag som en autorisationsordning for virksomheder, der arbejder med asbest. En autorisationsordning vil betyde, at det bliver lovpligtigt for virksomheder at have en autorisation for at kunne arbejde med asbest. En sådan ordning er hverken ukendt farvand eller raketvidenskab. Vi kender det allerede inden for vvs-, el-, kloak- og gasområdet, hvor der helt naturligt er virksomhedsautorisation, fordi konsekvenserne ved dårligt udført arbejde kan være katastrofale. Heldigvis har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) slået regeringens position fast. Et par uger efter asbestaftalen udtalte Hummelgaard i et interview med A4 Arbejdsmiljø, at kun autoriserede virksomheder bør arbejde med asbest. Den udmelding vil vi gerne kvittere for - og vi håber naturligvis, at resten af Folketingets partier vil bakke op om en autorisationsordning.
Budskabet og opfordringen til Christiansborg er klar: En autorisationsordning er et af de vigtigste våben i kampen mod asbesten. Det handler ikke alene om arbejdsmiljø og sundhed. Det handler om menneskeliv.