Top menu

Den nye ferielov: Sådan overfører du ferie til næste ferieår

Dato: 13/09-2021
2313

Den nye ferielov trådte i kraft ved årsskiftet, men hvordan er reglerne for overførsel af ferie?

Hvis du ønsker at overføre ferie fra ét ferieår til det kommende, så kan det godt lade sig gøre under den nye ferielov. Du kan dog maks overføre fem dageDet vil sige, at hvis du 1. september 2021 gerne vil overføre 5 af dine 25 dage, så vil du have 30 feriedage til rådighed i ferieafholdelsesperioden, der løber fra 1. september 2021 til 31. december 2022. Du kan overføre ferie i hele afholdelsesperioden, der løber frem til 31. december. At overføre ferie kræver en aftale med virksomheden senest 31. december. Hvis virksomheden ikke ønsker at overføre din ferie, så skal de i stedet udbetale den til dig.

Vær dog opmærksom på, at dine feriefridage følger kalenderåret fra 1. januar til 31. december. Dem skal du altså afholde inden året skifter. 

Årsskiftet har ikke længere samme betydning for din ferie. Du optjener nu din ferie fra 1. september til 31. august. Du optjener 2,08 dage pr måned og 25 dage i hele i perioden. Den ferie, du optjener, den kan du afholde frem til 31. december året efter. Det kaldes afholdelsesperioden.

Altså eksempelvis:

Lars er VVS’er og har fuldtidsarbejde i perioden 1. september 2020 til 31. august 2021. I den periode har han optjent 25 feriedage, som han så kan afholde frem til slutningen af året 2021. Lars vil dog med største sandsynlighed afholde det meste af sin ferie løbende. Den ferie, Lars optjener, kan han nemlig allerede afholde måneden efter, han har optjent den. Det vil sige, at han fra 1. oktober 2021 har kunnet afholde de 2 feriedage, som han optjente i september 2021.

Ovenstående gælder også for lærlinge på 3. og 4. år.