Top menu

Der er stadig åbent for behandling i din sundhedsordning

Dato: 20/01-2021
1949

På trods af samfundets omfattende lockdown, så kan du stadig få behandling gennem din sundhedsordning hos PensionDanmark.

Foto: Ursula Bach

Har du smerter i fx ryggen, eller har du fået en skade? Så kan du stadig få behandlinger hos fysioterapeuter og kiropraktorer via din sundhedsordning i PensionDanmark – uden en henvisning fra lægen. I alt er der over 500 behandlingssteder, og de er ikke en del af corona-nedlukningen.

Det er et krav fra myndighederne, at du skal bære mundbind under behandlingerne, så husk at medbringe dit eget.

Populær ordning

Når du har din pension hos PensionDanmark, så har du også adgang til deres sundhedsordning. Ordningen er flittigt brugt. Godt 900 medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet fik i 2020 glæde af behandlinger gennem deres sundhedsordning i PensionDanmark. Medlemmerne fik i snit seks behandlinger – typisk for problemer i ryg og arme. I alt blev det til 5.400 behandlinger.

Du kan få behandlinger, hvis du har problemer i led, muskler og sener. Og du behøver ikke gå til lægen først. Du kan bl.a. få hjælp til psykolog, fysioterapeut eller komme til at snakke med en online læge gennem App'en.

Læs mere om de mange forskellige muligheder i sundhedsordningen og bestil tid på PensionDanmarks app ”Din Pension” eller på pension.dk. Eller ring 7010 0806 alle hverdage kl. 8-21.