Top menu

Ny hjemmeside gør det nemmere at undgå farlige stoffer i gamle byggematerialer

Dato: 24/11-2020
1822

Asbest, PCB, klorerede paraffiner, gammel mineraluld, bly og andre tungmetaller udgør fortsat en risiko for håndværkere, der udfører renovering, vedligehold og nedrivning af ældre bygninger. På den nye hjemmeside renover-sikkert.dk kan du nu finde samlet information om stofferne, hvor de forekommer, forundersøgelser og sikre arbejdsmetoder, så udsættelse kan forebygges, og stofferne ikke bliver spredt til beboere og omgivelser. Hjemmesiden er et visuelt opslagsværk, som er nemt at gå til for alle aktører i byggeriet, såvel som for private boligejere, der ikke ved, om der kan være farlige stoffer i deres bolig.

Se mere på renover-sikkert.dk