Top menu

Sørens knæ kan ikke mere

1816

55-årige Søren Krusberg har 13 år til, at han kan gå på pension, men hans knæ og skulder vil ikke mere. Hvad gør man så?

Når man har arbejdet, siden man var 16 år gammel med tunge løft, stiger og trapper, så risikerer man, at kroppen får skavanker. Søren Krusberg er 55 år gammel, og han er bygningsblikkenslager og rørlægger hos GK Rør i Århusafdelingen. Lige for tiden arbejder han på Århus’ gamle kommunehospital, som skal være en del af Århus Universitet. Sørens job er dog et skånejob, fordi hans skulder og særligt knæ er så slidte, som de er.

- Jeg mærker nedslidningen i min skulder, som jeg er blevet opereret i. Jeg har svært ved arbejde over skulderhøjde. Jeg kan ikke løfte armene ret højt. Ikke gennem længere tid. Og så er mit knæ nu gået i stykker. Specielt det ene knæ. Jeg har fået at vide fra arbejdsmedicinsk institut, at der er maks et år tilbage i dem, inden jeg skal ud og have et nyt, og det er jeg ikke interesseret i.

De anbefaler ikke Søren at få nye knæ, fordi nye knæ nemlig har en begrænset levetid. Søren har døjet med sine knæ siden 2012, og nu beskriver han dem som ”brækket helt sammen”. Skulderen blev han opereret i i 2018, og den kræver konstant genoptræning og vedligeholdelse. Faktisk er Søren nødt til at gå i fitness to-tre gange hver uge – bare for at holde smerterne nede.

Skånejob som rørlægger

Som nævnt er Søren i et skånejob – noget som er svært at finde i jobs, hvor der kræves meget af din fysik. Sørens opgaver er, at han hjælper til i sjakket. Han skærer blandt andet rør til de store varmeanlæg og pakker til de andre. De sidste tre en halv måned har Søren været derhjemme, hvor han blandt andet har gået til genoptræning. Skånejobbet er kun to-tre ugers varighed. Søren oplever en enorm velvilje fra kolleger og virksomheden til at finde opgaver, han stadig kan løse.

- Selvom jeg er så nedslidt, som jeg er, så forsøger jeg. Nu er jeg lige kommet tilbage for en kort periode, fordi de fandt et skånearbejde til mig. Fordi de vidste, jeg gerne ville. Mine kolleger og firmaet gør alt for at finde noget skånejob, men det er svært i vores branche, der kræver at vi enten løfter eller løber op og ned ad stiger eller trapper. Det er en hård branche. Rigtig hård, siger Søren Krusberg.

Viljen til at arbejde

Specielt er nedslidningen hård for Søren, fordi han rigtigt gerne vil kunne arbejde. Det er glæden for at arbejde, der får ham til at blive ved.

- Jeg bliver ved med at arbejde, fordi jeg er glad for mit arbejde. Det har jeg været lige siden 1981, hvor jeg gik i lære.

Fra Søren gik i lære i 1981 og frem til i dag, så er der sket en del udvikling i arbejdsmiljø og tekniske hjælpemidler, men han mener ikke selv, han er skyld i sin situation.

- Om jeg kunne have gjort tingene anderledes? Måske. Som ung er man jo nok lidt fandenivoldsk og mener, man kan løfte et helt hus, og sådan har jeg også været. Men egentlig så synes jeg, jeg har været god til at bruge de tekniske hjælpemidler.

Sørens håb er, at hans historie kan være til inspiration for kolleger eller andre, som dermed vil undgå at blive så nedslidte som ham.

Uddannelse og pension med konen

Da der er mange år til, at Søren kan gå på pension, så håber han, at han måske kan læse videre som bygningstekniker og måske bygningskonstruktør, hvis det er muligt. Så kan han nemlig forlænge sit arbejdsliv. Det er ikke en mulighed at blive ved, som det er nu. Det, der ville betyde alt i hele verden for Søren, er, hvis han og konen kan trække sig tilbage samtidig. Det har de nemlig planlagt i årevis.

- Det ville betyde alt, hvis jeg kunne gå på pension samtidig med min kone. Vi er jævnaldrende og har planlagt det i mange år, slutter Søren Krusberg af med et sørgmodigt smil på læben.

Se videoen med Søren herunder: