Hvem forhandler din overenskomst på vegne af medlemmerne? Og hvordan gør de det egentlig?
På billedet kan du se, hvordan OK-forhandlingerne er forløbet gennem de seneste ti år.
Blik og Rørs overenskomster på det private arbejdsmarked udløber den 1. marts 2020. Derfor skal aftalerne nu genforhandles, så en ny kan erstatte den gamle, når den ikke længere gælder.
1. Men hvad venter vi så på?
Lige nu venter vi på, at de to såkaldte ”gennembrudsforlig”, som skaber rammerne for alle øvrige overenskomster, skal falde på plads. Første skal Industriens Overenskomst, som Dansk Industri (DI), den største arbejdsgiverforening, forhandler med CO-industri.
CO-industri står for Centralorganisationen af industriansatte. Det er et kartel med ni fagforbund som medlemmer. De største er 3F Industri og Dansk Metal, men Blik- og Rørarbejderforbundet er også med. Til sammen har CO-Industri ca. 225.300 medlemmer.
Det andet gennembrudsforlig er fællesoverenskomsten, som DI forhandler med 3F Transport. Der er to topforhandlere fra CO-industri. Det er formanden, Claus Jensen, som også er formand for Dansk Metal og Mads Andersen, som er næstformand i CO-industri og formand for 3F’s industrigruppe. DI’s topforhandlere er administrerende direktør Lars Sandahl og DI’s viceadministrerende direktør Kim Graugaard.
Hvor længe forhandlingerne varer, ved vi ikke på forhånd. I 2017, som var sidste gang der var overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, blev der indgået forlig den 12. februar.
2. Når Blik og Rør skal på banen
Blik- og Rørarbejderforbundet er fx gået sammen med Dansk Metal om en fællesoverenskomst på VVS-området. Derfor sidder vi sammen Dansk Metal og forhandler med TEQNIK Arbejdsgiverne. Her er topforhandlerne Henrik W. Petersen, som er formand i Blik og Rør, Niels Braaby, som er næstformand og Keld Bækkelund som er forhandlingssekretær i Dansk Metal. De forhandler med Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i TEQNIK Arbejdsgiverne, underdirektør Thorkild Bang og formand Henrik Fugmann.
3. Forhandlingsrummet
I et lokale hos TEKNIQ i Glostrup sætter topforhandlerne sig så overfor hinanden og præsenterer hver især de forslag, som de gennem de seneste mange måneder har samlet, sorteret, analyseret og beregnet. Alt er gjort klar til netop dette øjeblik.
Imens sidder der flere arbejdsgrupper, med repræsentanter fra Blik og Rør klar i et lokale i nærheden. De støtter forhandlerne med beregninger og formuleringer.
Når topforhandlerne er blevet enige med arbejdsgiverne skriver de under på en fælles aftale. Blik og Rørs kommunikationsteam vil derefter orientere medlemmerne på både hjemmesiden og facebook, så de hurtigst muligt kan se, hvad der står i den nye aftale.
4. Forårets procenter er håbet om en aftale
Det har været uenighed om værnebestemmelserne, der de sidste tre overenskomstforhandlinger har skabt splid mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Men som vi også tidligere har skrevet i fagbladet, blev parterne i foråret enige om en alternativ akkordaftale baseret på tid.
Dermed er hovedkonflikten ryddet af vejen, og vi håber derfor på, at man i år kan finde en løsning sammen og dermed undgår at forligsmanden skal blandes ind i forhandlingerne.
5. Medlemmernes tur
Når forhandlingerne er afsluttet, træder medlemsdemokratiet i kraft. Så får medlemmerne af de fagforbund, som står bag overenskomsterne, dem til afstemning – en såkaldt urafstemning, fordi den løber over en periode og ikke bare afvikles på en dag.
Medlemmerne får sendt stemmemateriale ud med en beskrivelse af, hvad deres nye overenskomst indeholder. Blik og Rør holder også orienteringsmøder, og du vil også kunne få hjælp af din tillidsrepræsentant, hvis du har sådan en, til at forstå den nye aftale.
Hvis flertallet af medlemmerne stemmer ja til overenskomsterne, træder de i kraft fra den 1. marts 2020. Bliver det et nej, udløser det konflikt. I nyere tid er det meget sjældent, at der udbryder storkonflikt i Danmark. De seneste to gange var i 1985 og 1998.
6. Når man ikke kan blive enige
Det er dog ikke altid, at parterne på alle de mange forskellige områder kan blive enige om et overenskomstforlig. Så overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. Det har været tilfældet for Blik og Rør de seneste tre gange, der har været overenskomstforhandlinger på det private område.
De fagforbund og arbejdsgivere, som ikke selv kan blive enige om at forny deres overenskomst inden den 1. marts, hvor aftalerne udløber, vil derfor blive indkaldt af forligsmanden, som derefter vil forsøge at mægle mellem dem.
Forligsmanden er sat i verden for at hjælpe de forhandlere fra fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne, der har svært ved at blive enige om en ny overenskomst.
Forligsinstitutionen har nogle beføjelser, som overenskomstforhandlerne har respekt for. Blandt andet kan Forligsmanden indkalde parterne til forhandlinger. Ifølge forligsmandsloven (”Lov om mægling i arbejdsstridigheder”) har de overenskomstbærende hovedorganisationer pligt til at møde op.
Forligsmandens mål er at få lavet så mange forlig som muligt, inden han eller hun fremsætter et mæglingsforslag, som kan sendes til urafstemning.
I sidste ende kan forligsmanden vælge at kæde alle overenskomsterne sammen i én stor samlet mæglingsskitse. Her kan enkeltområder, hvor der ikke er opnået enighed, blive samlet op og alligevel få en aftale hjem, som lægger sig op ad de andre overenskomstforlig.
Blik og Rørs aftaler er de seneste tre gange blevet ”samlet op” i mæglingsskitsen. Man kunne simpelthen ikke blive enige, og til sidst gik forligsmanden ind og lavede et kompromis, som er de aftaler, der gælder i dag, og som udløber til marts.
Følg Blik og Rørs OK-forhandlinger og deltag i debatten i Facebook-gruppen OK 2020 VVS- og skorstensfejerområdet her...
