Søgefelt

Torsdag 09/01 2020

OK 2020: Industriens OK-forhandlingerne skudt i gang

Forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne på industriens område er startet. Det skete med massiv medlemsopbakning og rekordmange gode, konstruktive forslag til forbedringer af overenskomsterne.

Det er et par velforberedte topforhandlere, der onsdag den 8. januar gik ind til forhandlingerne om nye overenskomster for cirka 230.000 ansatte i industrien. 

Det fastslår Claus Jensen, formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal, da overenskomstforhandlingerne officielt blev skudt i gang med et pressemøde sammen med Dansk Industri. 

Gennem otte optaktsmøder i efteråret, har han og Mads Andersen, næstformand i CO-industri og gruppeformand i 3F Industri, mødtes med knap 1.300 tillidsrepræsentanter.

- Vi har oplevet, at de tillidsvalgte har været meget konstruktive, men også meget opmærksomme på, at de ønsker en fair andel af den merværdi, som virksomhederne har skabt. Vi har haft en konstruktiv dialog med vores tillidsrepræsentanter, og vi har fået et godt blik for, hvad de ønsker sig af fremtiden, siger Claus Jensen.

Rekordmange forslag
Forud for forhandlingerne er der blevet indsamlet 734 forslag fra medlemmer af de ni fagforbund under CO-industri til, hvordan overenskomsterne kan forbedres. Det er rekordmange. 

- Det viser, at det interesserer tillidsrepræsentanterne og medlemmerne, og at de er konstruktive i forhold til den danske model, hvor det handler om at komme med nogle seriøse ønsker til overenskomsterne, siger Mads Andersen. 

Samtidig understreger han, at det betyder meget, at så mange medlemmer viser, at de bakker op om forhandlerne og tror på, at de vil gøre deres bedste for at bringe et godt resultat hjem.

- Det varmer om hjertet, når vi skal ind at forhandle, og så giver det os selvfølgelig en stærk opbakning, siger han.

cover photo, Billedet indeholder sandsynligvis: tekst

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt