Søgefelt

Torsdag 09/01 2020

Pension: 141.000 kr. ekstra på pensionskontoen hos PensionDanmark

Medlemmer i Blik- og rørarbejderforbundet med pension i PensionDanmark kan glæde sig over, at pensionsopsparingen er vokset markant i 2019.

Det typiske medlem med pension i PensionDanmark har i 2019 fået 141.000 kr. ekstra ind på pensionskontoen. 

Et medlem, der gik ind i året med en pensionsopsparing på 654.000 kr., kan konstatere, at pensionsopsparingen i 2019 er vokset til 795.000 kr. Pensionsindbetalingerne udgør 49.000 kr., mens forrentningen af PensionDanmarks investeringer giver det typiske medlem 92.000 kr. 

- 2019 blev et rigtig godt investeringsår. For et typisk medlem betyder det, at pensionskontoen er vokset med i alt 22 pct. i 2019. Det skyldes dels pensionsindbetalingerne, der er aftalt i overenskomsterne, men også et rigtig godt investeringsafkast. De kommende år skal vi dog nok indstille os på noget mere moderate afkast, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark. 

Hvordan ser det ud med din opsparing? Tallene herover er for et typisk medlem og kan variere fra medlem til medlem. Du kan tjekke din egen pensionsopsparing ved at logge ind på pension.dk eller på PensionDanmarks app. 
 

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt