Forhandlingerne for håndværkerne er forhandlet på plads, og nu er det op til medlemmerne at stemme om det samlede resultat. Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse anbefaler de offentlige ansatte medlemmer at stemme ja.
![](/sites/default/files/imported_images/stemme_2.jpg)
Efter flere måneders forhandlinger lykkedes det parterne på det offentlige arbejdsmarked at finde hinanden og undgå en konflikt. Efterfølgende er forhandlingerne for håndværkerne også faldet på plads for de ansatte i kommuner, regioner og staten, og det samlede resultat bliver nu sendt til urafstemning blandt de offentlige ansatte medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Tillidsrepræsentanterne fra det offentlige område har været samlet til et orienterende møde i Middelfart, og de anbefaler sammen med forbundets hovedbestyrelse et ja til overenskomstresultaterne i kommuner, regioner og staten.
Sådan stemmes der
Alle offentlige ansatte modtager i løbet af kort tid et brev fra forbundet. Brevet indeholder en orientering om det samlede overenskomstresultatet, en stemmeseddel og en frankeret svarkuvert.
For at deltage i afstemningen, skal den udfyldte stemmeseddel være forbundet i hænde senest fredag den 1. juni 2018. Resultatet offentliggøres den 4. juni.
Klik her for at læse indholdet af de samlede aftaler på Forhandlingsfællesskabets hjemmeside her…