Top menu

Find LO Plus rabatter over mobilen

Dato: 14/10-2013
558

LO Plus gør det lettere for dig at spare penge.

Nu bliver det nemmere for dig at spare penge som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet. LO Plus har nemlig lavet en mobil rabat- og fordelsguide, som du kan hente og gemme gratis på din telefon. Så kan du altid tjekke, hvor du kan få rabat, når du er på farten. 
 
LO Plus er nu klar med en mobil fordels- og rabatguide, så du let kan få et overblik over rabatmuligheder, hvor end du er i landet.  
 
- Rigtig mange af vores medlemmer har efterlyst en mobil guide, som de altid kan have med sig, når de er på farten. Derfor har vi nu lavet en mobil version af vores hjemmeside, så man altid kan finde rabatmuligheder via sin telefon, som de fleste jo altid har med sig, forklarer Henrik Feldborg, adm. direktør i LO Plus. 
 
Gratis mobil fordelsguide 
Med den mobile guide bliver det nemmere at spare penge. 
 
- Med en mobil rabat- og fordelsguide har vi gjort det meget nemt, hurtigt og overskueligt at finde rabataftaler, mens man er på farten. Står man i en butik kan man se, om man kan få rabat der, eller om man kan gå 100 meter længere ned ad gaden og få rabat i stedet. Man kan også tjekke aktuelle tilbud over sin mobil, forklarer Henrik Feldborg.
 
For at få adgang til den mobile fordels- og rabatguide skal man bare gå ind på www.loplus.dk via sin mobil og gemme guiden som favorit. Så vil guiden ligge som et ikon på skærmen, og man kan let få adgang til den og finde rabatter. 
 
Rabat på efterårsoplevelser
Snart står efterårsferien for døren, og der er mange penge at spare med dit LO Plus kort. 
 
Du kan eksempelvis få rabat i Lalandia, på kro- eller slotsophold hos Small Danish Hotels eller på rejser gennem DTF Travel, mens du nyde en aften hos Wallmans i Cirkusbygningen – også med rabat.  
 
Tager du på tur for at nyde efteråret, så husk at bruge den mobile rabat- og fordelsguide. Det kan være, at der er rabatter at hente i butikker eller på fornøjelser i de områder, du kommer forbi.