Top menu

Tag med Blik og Rør til familiedag på Bakken

Dato: 08/05-2013
482

Lørdag den 22. juni inviterer Blik og Rør medlemmer i samarbejde med LO Plus til en fornøjelig familiedag på Bakken.

Dagen vil være i familiens tegn, hvorfor der ekstraordinært arrangeres underholdning på Bakkens Friluftsscene med Pjerrot og Benny Schumann Cirkus. Herudover har alle børnene mulighed for at deltage i Den Store Pjerrot Jagt, hvor der udloddes fine præmier til de heldige vindere. Prisen er kun kr. 100,- pr. deltager og for det er der turbånd, buffet + 1 øl, 1 gl. vin eller 1 vand til alle. 

Program for dagen:
Kl. 09:00- 9:30: Ankomst, registrering og udlevering af turbånd.
Kl. 11:00-11:45: Velkomst på Bakkens Friluftsscene og efterfølgende underholdning v. Pjerrot og Benny Schumann Cirkus
Kl. 12:00 – Bakkens forlystelser åbner
Kl. 12:00-15:00: Frokosten nydes rundt omkring på Bakkens restauranter.
Kl. 16:30 – Pjerrot trækker lod blandt de deltagende børn i Den Store Pjerrot Jagt.
 
Tilmelding:
Tilmelding foregår via linket: www.loplus.dk/bakkendag
 
Der betales ved tilmelding, som er bindende. 
Hvert LO Plus medlem kan medbringe max. 3 gæster. 
I ugen op til arrangementet vil alle tilmeldte modtage en kuvert med relevant information samt voucher til turbånd og buffet.

BEMÆRK:
Billetsalget starter den 10. maj. Tilmelding er efter først til mølle.