Top menu

Entreprenør bortvist fra forbundshusets byggeplads

Dato: 04/10-2024
3450

Fem litauere arbejdede uden overenskomst på byggepladsen. Underentreprenøren er nu blevet bortvist.

Foto: Holscher Nordberg Architects/ Projektskitse

Efter kontrolbesøg på byggepladsen, hvor forbundshuset er ved at blive bygget, er en underentreprenør blevet bortvist. 
 

Det er på denne byggeplads, der skal bygges et nyt forbundshus, der skal huse Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet, Dansk El-Forbund og Dansk Journalistforbund i 2026. 
 

Kontrollen viste for nyligt, at der var fem litauere, der ikke arbejdede på overenskomst. 

De fire forbund har fra starten sikret sig, at alle skal arbejde på overenskomst. Og det kunne underentreprenøren ikke dokumentere indenfor 48 timer. Derfor blev firmaet bortvist. 
 

- Hvis man ikke har overenskomst skal man ikke arbejde på vores forbundshus. Længere er den ikke, siger forbundsformand Henrik W. Petersen. 
 

 

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.