Top menu

179 breve sendt til folketingsmedlemmer: Forbedr retten til tidlig pension

Dato: 01/10-2024
3446

Alliancen for en værdig tilbagetrækning har i dag sendt et brev til de 179 folketingsmedlemmer. Budskabet er, at retten til tidlig pension skal forbedres, når folkepensionsalderen stiger.

Her er annoncen, der i dag har været i Ekstra Bladet.

Tekst: Maja Skov Vang, msv@blikroer.dk

I dag lander der et brev i 179 folketingsmedlemmers indbakke. Anledningen er Folketingets åbning og budskabet er, at alle skal have en værdig tilbagetrækning.

Brevet har Alliancen for en værdig tilbagetrækning, som Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-forbund, Malerforbundet, Serviceforbundet og Fødevareforbundet NNF, som afsender.

"Vores medlemmer starter ofte på en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen og dermed på arbejdsmarkedet som 17-, 18-, 19-årige. Dermed er der længere tid, hvor der kan ske nedslidning
Benny Yssing, formand for Dansk El-Forbund og repræsentant for Alliancen for en værdig tilbagetrækning

Udover brevet har alliancen brugt dagen på at gøre opmærksomme på, at det er nødvendigt at retten til tidlig pension forbedres, når pensionsalderen sættes op.

-  Vores medlemmer starter ofte på en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen og dermed på arbejdsmarkedet som 17-, 18-, 19-årige. Dermed er der længere tid, hvor der kan ske nedslidning, sagde Benny Yssing, der er formand for Dansk El-forbund og repræsenterede alliancen, da han var i TV 2 News i morges.

Læs også: Dit pensionsselskab har branchens mest tilfredse medlemmer

Også blikkenslager og Blik og Rør-medlem Andreas Krogsbøll var med i indslaget.

Han fortalte, hvordan det er at have et arbejde, hvor man ikke ved, om man kan holde til folkepensionsalderen.

Udover de 179 breve og indslaget på TV 2 News har alliancen også en annonce i Ekstra Bladet.  

Husk, at tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du kan blive opdateret med nyheder fra dit fag. 

 

Læs brevet her: 

Kære folketingsmedlem


Vi skriver, fordi vi er bekymrede for den stigende pensionsalder. Og da I jo senere i dette folketingsår skal stemme om igen at sætte pensionsalderen op i 2040, så vil vi gøre opmærksom på, at ikke alle har samme antal år på arbejdsmarkedet.


Rigtig mange af vores medlemmer har en meget tidligere debut på arbejdsmarkedet kombineret med fysisk hårdt arbejde.
Derfor: Hvis I i løbet af folketingsåret alligevel vælger at sætte pensionsalderen op i 2040, så skal retten til tidlig pension forbedres.

Mange af vores medlemmer døjer med nedslidning, og der er desværre ikke gjort det nødvendige for at forbedre arbejdsmiljøet. For dem er det ikke nok at kunne gå på pension 3 år tidligere. Det håber vi, at I vil tage med i jeres overvejelser.
Med ønsket om et godt folketingsår, og på forhånd tak for din indsats!


Med venlig hilsen

Alliancen for en værdig tilbagetrækning

 

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.