I et fagforbund kender man desværre alt til konkurser og konsekvenserne heraf. - Jo bedre organiseret - både på lønmodtager- og arbejdsgiversiden - jo flere ordentlige virksomheder, skriver forbundsformanden.
Miljøkatastrofen i Ølst ved Randers er uden for kategori. Det er den regning, der skal samles op også. Til gengæld er det ikke første gang, vi oplever virksomhedsejere lukke og slukke og forsøge at begrænse ansvaret.
Som formand for et fagforbund i dagens Danmark kan jeg sige: Velkommen til vores verden.
I vores forbund har vi igennem tiden oplevet lidt af hvert, når medlemmer pludselig står uden job efter en konkurs. Ofte er der ingen skurke: Virksomheden går med tab og mestre må lukke, efter at have kæmpet for at holde liv i forretningen. Det er ofte lige så smerteligt for ejere som for ansatte.
Og jo bedre organiseret - både på lønmodtager- og arbejdsgiversiden - jo flere ordentlige virksomheder. Den danske model på arbejdsmarkedet virker! Blandet andet fordi vi lønmodtagere har slået os sammen og altid kæmper for medlemmer, der kommer i knibe.
Men vi ser også en masse smarte bagmænd på det danske arbejdsmarked, som udnytter arbejdskraften – især den udenlandske. Igen og igen. Løndumping, manglende betaling af moms og skat og usle arbejdsforhold kendetegner disse virksomheder. Senest har Aalborg Universitet for BAT-kartellet i en omfattende rapport dokumenteret rystende arbejdsmiljø blandt udenlandsk arbejdskraft i Danmark.
Og når fagforening og myndighederne kommer efter dem, så lukker de og smutter videre. For blot at åbne op igen og gentage fifleriet.
De ansatte står tilbage, og vi må kæmpe for at sikre deres løn. Og samfundet - os alle sammen - står tilbage med en regning.
På den måde ligner dele af det danske arbejdsmarked lidt det, der sker i Ølst. For vi har en selskabslovgivning, som giver mange muligheder for at begrænse det personlige ansvar. Måske for mange!
Men et er jura, noget andet burde være moral.
Det er jo umoralsk, hvis man ikke efterlever sit ansvar, når man – som i tilfældet med den konkrete miljøkatastrofe – ikke er gået ned med hus og hjem, men står med en milliardformue
Miljøet har ikke som den danske lønmodtager en fagforening, der tager kampen op. Det kan kun Folketinget. Og sagen fra Ølst viser desværre, at juraen er for slap, når der skal placeres et ansvar. Det må der gøres noget ved. For vi kan altid være sikker på, at der et eller andet sted også findes folk med en slap moral, der løber fra regningen. Det kender vi alt til.