Top menu

Endelig: Faglige talenter hyldes

Formanden har ordet
Dato: 27/08-2024
3406

For første gang hylder vi de unge faglærte. Sådan rigtigt for alvor!

Fagtalent er nemlig en helt ny pris, som vi i Blik- og Rørarbejderforbundet har været med til at indstifte. Og den uddeles til dygtige faglærte på det private arbejdsmarked. Og lige om lidt kan man indstille kandidater til priserne.

For at opfylde kriterierne til fagtalent, skal indstillede kandidater:

  • Maks. være 35 år gammel
  • Have færdiggjort en erhvervsfaglig uddannelse
  • Være i beskæftigelse i en erhvervsfaglig branche
  • Være fuldtids- eller deltidsansat på det private arbejdsmarked

Nominerede til Fagtalent 2024 kan indstilles af både virksomheder, ledere eller kollegaer.

Hold øje med fagtalent.dk allerede fra den 2. september, så vil der være vejledning om, hvordan man indstiller kandidater.

For mig er det her mere end en prisuddeling. Det skal være en kæmpe hyldest til de faglærte. Vi viser fagene og dem, der arbejder i vores fag. 

De faglærte er nemlig med til at holde hånden under velfærden i Danmark og er helt afgørende for den grønne omstilling.

De fortjener langt større anerkendelse, og det skal Fagtalent bidrage til. Det er på høje tid!

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.