Har du nogensinde overvejet at give din viden videre til fremtidens VVS'ere og blikkenslagere? Så skal du læse om Martin Finnerup, der skiftede jobbet med at køre gasservice ud med at blive underviser.
Det var især tanken om faste arbejdstider, der i første omgang fik Martin Finnerup til at søge jobbet som underviser på VVS-energiuddannelsen.
- Jeg arbejdede rigtig meget, da jeg kørte gasservice - nogle gange fra klokken 5 om morgenen til klokken 23 om aftenen. Som underviser er der ingen vagttelefon og pludseligt opståede situationer, hvor du kommer hjem tre timer senere end planlagt, fordi noget skulle laves færdigt. Der er den planlagte undervisning, og når den er overstået, så går du hjem, fortæller 38-årige Martin Finnerup, der de seneste fem år har arbejdet på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding.
Han understreger dog, at det bestemt ikke er en sovepude at være underviser.
Fagbladet Blik & Rør møder Martin, da han er til VVS-branchens læreruddannelsesuge. Det er et slags årligt seminar for branchens undervisere fra hele landet. Her får underviserne ny viden inden for faget. Denne gang er der blandt andet workshop om FJR-ordningen (Fjernvarmens Serviceordning), grundforløbsprøver og nye svendeprøver samt krav til uddannelsen, og hvordan apps kan bruges i forskellige sammenhænge, der bliver informeret om.
ELEVERNES UDVIKLING
Martin havde været censor et par år, da en af underviserne opfordrede ham til at søge en stilling som underviser. første omgang takkede Martin nej. Men senere kom han på andre tanker og har ikke fortrudt.
- Det giver mig noget personligt. Det der med at opleve, at de unge mennesker kommer og ingen viden har om VVS-faget. Og så er man med i den kæmpe udvikling, der sker over de 20 uger, hvor de går på grundforløbet. Det betyder også meget, at man får anerkendelse af eleverne, og at de kan lide, det man gør. Man er vidne til, at de vokser, og man får nogle gode relationer til dem.
Årsagen til, at Martin i første omgang takkede nej til tilbuddet om at blive underviser, var, at han ikke følte, at han havde nok erhvervserfaring og var ”helt klar”, som han udtrykker det.
Det kræver fem års erhvervserfaring, og det havde Martin lige netop, da han søgte stillingen som 32-årig.
- Det er ligesom om, det er mest velanset, at man er fyldt 45 år. Men det, synes jeg, er forkert. Vi skal undervise nogle, der er ned til 16-17 år. Jeg mener, det kan være en fordel, at man er forholdsvis ung. Man kan have en anden relation til eleverne. Jeg siger ikke, at alle over
60 år er kedelige, men man har en eller anden forbindelse med dem, når man er lidt yngre, siger Martin og opfordrer flere til at blive undervisere.
En af grundene til, at underviserne typisk er lidt ældre, er også, at en del vælger at live undervisere, når de er nedslidte. Det var dog ikke en årsag for Martin, da han skiftede spor.
- Der er ingen tvivl om, at man skåner sig selv mere, når man underviser. Vi har kollegaer, som har taget jobbet,
fordi de er fysisk slidt ned. De kan have smerter især i skuldre og knæ.
DOBBELT MEDLEMSKAB
Som underviser på en erhvervsuddannelse er man typisk medlem af Uddannelsesforbundet. Men det betyder ikke, at man mister sit medlemskab i Blik- og Rørarbejderforbundet. Man kan være medlem af begge forbund. Derved kan Martin blandt andet deltage i forbundets medlemskurser, modtage fagbladet og få medlemsrabatter.
HOLDER SIG OPDATERET
Selvom Martin ikke er ude at samle rør og montere toiletter og radiatorer, så føler han, at han stadig er opdateret på den udvikling, der konstant er i faget.
- Der er rigeligt med mulighed for at udvikle sig. Vi er eksempelvis nødt til at få de kurser, som vores elever skal have, for ellers kan vi ikke undervise i dem. Jeg har både A-certifikat til gas og kølecertifikat. Vi er tvunget til at være opdateret, fordi vi underviser. Teoretisk
er man som underviser nok stærkere end dem ude i marken, fordi vi har den baggrunds-tekniske viden.
Derudover besøger underviserne VVS-messen og tager efteruddannelse. Men de lærer også fra eleverne.
- Vi lytter meget til vores elever, når de kommer og siger ”nu har vi lige fået det her nye…”. Og så undersøger vi, hvad det er for et værktøj, eller hvad det et for en teknologi, de taler om. Man er som underviser nødt til at være søgende og nysgerrig på faget, ellers sakker
man bagud.
DET KRÆVER NYSGERRIGHED
Da Martin skal svare på, om han aldrig savner at være en del af et sjak, lyder der prompte et ”jo”, inden
han fortæller videre:
- Det kan jeg godt. Men jeg savner ikke arbejdsopgaverne. Jeg synes, vi har et godt team i VVS-afdelingen på Hansenberg.
Vi er gode til at supplere hinanden. Og hjælper hinanden på kryds og tværs.
Er der noget særligt, man skal kunne, hvis man overvejer at blive underviser?
- Man skal selvfølgelig have lysten til at give viden fra sig. Og man skal I hvert fald ikke være ræd for at tale i større forsamlinger. Det er også godt at have tålmodighed, for nogle gange skal man forklare tingene flere gange. Udover lysten og de fem års erhvervserfaring
så kræver det også en pædagogisk diplomuddannelse at være underviser.
Uddannelsen er delt op i fire-fem moduler, og hvert modul tager typisk fem-seks uger. Man tager uddannelsen løbende, altså efter man er startet på jobbet. Det koster ikke noget, og man får frihed til at tage den.