Top menu

Har du den bedste TR eller AMR på din arbejdsplads?

Dato: 20/06-2023
2943

Nu har du chancen for at hylde din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. A4 Medier holder igen i år Årets TR, og der er åbent for indstillinger nu.

Har du en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, der utrætteligt kæmper for de bedste vilkår for dig og dine kollegaer? Eller har du en arbejdsmiljørepræsentant, der søger for at arbejdsmiljøet er optimalt?

Så er det nu, du har chancen for at hylde den tillidsvalgte.

A4 Medier uddeler igen i år prisen til årets tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Og der er nu åbent for indstillinger her. Du skal blot udfylde formularen her, inden den 1. september.

Sidste år var det et medlem fra Blik- og Rørarbejderforbundet, der løb med prisen som årets arbejdsmiljørepræsentant.

- Jeg var rimelig kølig, både da jeg fik at vide, at jeg var nomineret, og også da vi ankom til festen. Men mens vi sad og spiste i salen, og priserne blev uddelt, så skete der noget.  Jeg blev stille og spændt, og da jeg så vandt, blev jeg overvældet og rørt. Jeg kan faktisk mærke, at jeg bliver det igen, når vi taler om det, fortalte Stig Rud Sandholm Lauritsen, da han havde vundet.

Læs hele historien om blikkenslageren, der vandt her.

Årets TR afholdes 1. november og bliver endnu større i 2023 med op til 500 gæster i Cirkusbygningen i København. Det er en jury, bestående af folk i fagbevægelsen og tidligere vindere, der udvælger vinderne på baggrund af kriterier. Alle vinderne afsløres først til prisfesten.

Sidste år modtog A4 Medier over 500 indstillinger.