Top menu

Ny ungdomsformand og nyt landsudvalg i Blik og Rør Ungdom

Dato: 14/05-2023
2919

På årsmødet i Blik og Rør Ungdom blev der kigget tilbage på et år, hvor der i den grad er sket en udvikling med det faglige ungdomsarbejde i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Foto: Noah Thilemann

I weekenden d. 12.-14. maj 2023 har der været årsmøde i Blik og Rør Ungdom. Traditionen fandt årsmødet sted i Svendborg på Fyn.

Årsmødet er den øverste myndighed i Blik og Rør Ungdom. Her samles medlemmer fra hele landet for at sætte retningen for det faglige ungdomsarbejde i det næste års tid. Det er også her, at de årsmøde-delegerede vælger, hvem der skal stå i spidsen for Blik og Rør Ungdom i den næste periode.

"Når jeg står her og kigger tilbage på det sidste års tid, har det været helt vildt. Vi satte en ny og mere ambitiøs retning for Blik og Rør Ungdom. Jeg er stolt af den udvikling, der er sket med det faglige ungdomsarbejde", lød det fra afgående formand Daniel Arildslund, da han aflagde sin beretning på årsmødet.

Om fredagen var der delegationsmøder i kredsene, hvor der blev valgt landsudvalgsmedlemmer.

Selve årsmødet blev afholdt om lørdagen. Der blev valgt formand, næstformand og kasserer. Det betyder, at Nicolai Krølbøll er ny formand, mens Thobias Elleholt er ny næstformand, og Nanna Christensen er ny kasserer.

Der blev også vedtaget en handlingsplan, der sætter retningen for det faglige og fagpolitiske ungdomsarbejde frem til næste årsmøde, og en politisk udtalelse med overskriften "Vi kræver respekt for erhvervsuddannelserne".

 

Det nye landsudvalg i Blik og Rør Ungdom består af følgende medlemmer:

Kreds København

  • Thobias Elleholt
  • Mattias Outzen
  • Lasse Andersen

Kreds Sjælland-Bornholm

  • Andreas Baagøe
  • Carsten Dueholm
  • Andreas Krogsbøll

Kreds Sydjylland-Fyn

  • Nicolai Krølbøll
  • Nanna Christensen
  • Daniel Arildslund

Kreds Nord-Midtjylland

  • Stefan Degner
  • Kristian Mejer Nørgaard
  • Per Tørresø Nielsen

 

Tillykke med valget til både ny- og genvalgte landsudvalgsmedlemmer. Læs mere i reportagen fra årsmødet i næste udgave af fagbladet, hvor du også kan læse et interview med den nye ungdomsformand.

________________________________________

 

Blik og Rør Ungdom er en faglig ungdomsorganisation, der repræsenterer lærlinge i Blik- og Rørarbejderforbundet. Som lærling er du automatisk medlem af Blik og Rør Ungdom, og du har medlemsrettigheder i Blik og Rør Ungdom op til fire år, efter du har fået svendebrev og er blevet udlært.

Du kan følge Blik og Rør Ungdom ved at trykke på "synes godt om" på Facebook-siden her.

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.