Top menu

Afgørende forhandlinger om ny Skorstensfejeroverenskomst i gang

Dato: 08/03-2023
Tags: OK23
2833

Blik- og Rørarbejderforbundet sætter sig i dag overfor Skorstensfejerlauget ved forhandlingsbordet i Tønder.

Onsdag starter de afgørende forhandlinger om en ny Skorstensfejeroverenskomst.

Det betyder, at forhandlingsudvalget fra Blik- og Rørarbejderforbundet og Skorstensfejerlauget har sat sig om forhandlingsbordet hos Skorstensfejerlauget i Tønder.

Fra Blik- og Rørarbejderforbundet er det hovedforhandler og forbundssekretær Kim Fusager Balle, næstformand Niels Braaby og landsformand for Skorstensfejerkredsen Kim Bast.

Da overenskomsten er en såkaldt normallønsoverenskomst, hvor lønnen fastsættes i overenskomsten, har parterne ventet på gennembrudsforliget på normallønsområdet, der kan danne rammerne for de efterfølgende overenskomster.

Det kom, da transportforliget faldt på plads den 2. marts.

I forbindelse med opstartsmødet i marts sagde Kim Fusager Balle følgende:

- Vi kommer nok ind til nogle svære overenskomstforhandlinger, men vi har en positiv tilgang og håber, det smitter af i forhandlingslokalet, så vi kan få et resultat, som parterne er tilfredse med, og som medlemmerne kan stemme ja til.

 

 

 

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.