Et stort flertal af folketingsmedlemmerne har akademisk baggrund, selvom størstedelen af den danske befolkning tilhører arbejderklassen. Hvorfor er det et problem? Er det overhovedet et problem? Og hvilken betydning har det for den politiske debat og de politiske beslutninger? Mød tre folketingskandidater med faglært baggrund.
Valgkampen til folketingsvalget er i gang. Der er valgplakater på lygtepælene, og der er outdoor-reklamer på togstationer og busstoppesteder. Måske er du også blevet tilbudt en flyer i gågaden eller en morgenbolle på farten.
Ved folketingsvalget i 2019 blev der sat en kedelig rekord. Næsten to tredjedele af folketingsmedlemmerne har akademisk baggrund. Til sammenligning udgør akademikere kun 14 procent af den danske befolkning mellem 20 og 69 år. Det viste en opgørelse, foretaget af Altinget, efter sidste folketingsvalg.
Når en så stor andel af Folketinget udgøres af akademikere, betyder det samtidig, at andre grupper er underrepræsenteret. Det gælder bl.a. – eller rettere sagt især – folketingsmedlemmer med faglært baggrund.
Desværre skal man også ved folketingsvalget her i 2022 spejde langt efter folketingskandidater med faglært baggrund. Ifølge Altingets opgørelse efter sidste folketingsvalg er der ellers 38 procent af den danske befolkning i alderen 20-69 år, der har faglært baggrund. Lægger man gruppen af ufaglærte (30 procent) oveni, betyder det, at faglærte og ufaglærte – arbejderklassen – udgør hele 68 procent af befolkningen mellem 20 og 69 år.
Alligevel udgør faglærte og ufaglærte kun hhv. 11 og 5 procent, dvs. 16 procent tilsammen, af Folketingets 179 medlemmer. Dermed er der lang vej igen, før Folketinget afspejler befolkningen og er mere repræsentativt ift. uddannelses- og erhvervsbaggrund.
Vi har talt med tre folketingskandidater fra tre forskellige partier. De tre kandidater har én ting tilfælles. De er faglærte – en sjældenhed i dansk politik. Mød dem her.
De tre kandidater
Thomas Skriver Jensen er folketingskandidat i Fyns Storkreds, hvor han er opstillet for Socialdemokratiet i Odense Sydkredsen. Han er 26 år og arbejder til daglig som industritekniker – og er desuden tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads.
Rasmus Henriksen er folketingskandidat i Københavns Omegns Storkreds, hvor han er opstillet for SF i Hvidovrekredsen. Han er 28 år og er elektriker.
Daniel Aage Holm er folketingskandidat i Østjyllands Storkreds, hvor han er opstillet for Dansk Folkeparti i Skanderborgkredsen. Han er 30 år, uddannet som industritekniker og arbejder som CNC-drejer (CNC er en forkortelse for Computer Numerical Control).
Hvorfor er der brug for flere folketingsmedlemmer med faglært baggrund?
Thomas Skriver (S)
”Der er brug for flere faglærte, fordi Folketingets sammensætning er hamrende skæv. Erhvervsskoleelever stemmer mindre end andre unge – måske fordi de ikke har nogen politikere, de kan spejle sig i. Der er brug for politikere, som har haft en hverdag på en byggeplads, en fabrik eller et lærerværelse. Det vil trække den politiske debat tættere på danskerne, som vi er flest”.
Rasmus Henriksen (SF)
”Med alle de akademikere vi har valgt i dag, er der utrolig mange blinde vinkler – både i debatten og den lovgivende proces. For eksempel har man brugt utrolig meget tid på at diskutere om én procent færre elever får deres førstevalg på gymnasiet opfyldt, hvorimod Lærlingeoprøret næsten ikke har fået taletid, hverken i medier eller på Christiansborg.
Daniel Aage Holm (DF)
”Jeg tror, det er vigtigt, at der kommer flere faglærte ind på Christiansborg for at give nye perspektiver. Vi tænker ofte anderledes end folk med en universitetsuddannelse”.
Hvis du skal nævne et politisk emne, hvor det er kommet tydeligt til udtryk, at der manglede faglærte beslutningstagere/politikere, hvad skulle det så være?
Thomas Skriver (S)
”Investeringer i erhvervsskolerne. Det har ikke været godt nok. Der skal investeres massivt, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling og med at skaffe flere faglærte”.
Rasmus Henriksen (SF)
”Lærlingeoprøret er et godt eksempel. Et andet eksempel kunne være folkeskolen, som er blevet ekstrem boglig. Her har man glemt, at nogle børn og unge lærer bedst med hænderne. I dag er det næsten umuligt at få et stykke værktøj i hånden, og fag som for eksempel Sløjd er blevet til et fag, hvor man kan lave skriftlige afhandlinger om fuglehuse fremfor at bruge hænderne”.
Daniel Aage Holm (DF)
”Jeg synes, det bliver særligt tydeligt, når de snakker om at hæve pensionsalderen. Det er jo ikke ligefrem humaniora-uddannede, der bliver nedslidt i en ung alder”.
Hvordan kan DU bruge din faglærte baggrund ift. dit kandidatur til Folketinget?
Thomas Skriver (S)
”Min erfaring fra fabriksgulvet er vigtig. Når snakken handler om dagpenge, er det vigtigt med nogle politikere, som rent faktisk har prøvet at være arbejdsløse og set dagpengesystemet indefra. Når snakken går på pension, er det vigtigt med politikere, der har oplevet smertestillende medicin som en del af hverdagen på jobbet. Når vi taler inflation, er det vigtigt med tillidsfolk på Christiansborg, som har prøvet at forhandle løn for kollegaerne og derfor direkte har prøvet at repræsentere menneskers hverdag – og selv leve i den hverdag”.
Rasmus Henriksen (SF)
”Jeg kan bruge det til at komme med et andet perspektiv – et perspektiv fra den virkelige verden. Alt for mange på Christiansborg har kun set indersiden af et klasseværelse. Meningen med Folketinget er, at vi skal være bredt repræsenteret. Det er vi ikke i dag, og jeg føler mig på ingen måde repræsenteret af de mange akademikere”.
Daniel Aage Holm (DF)
”Jeg vil bruge min baggrund til at nedbryde tabuer og til at inspirere andre til at tage en erhvervsuddannelse. For om få år står vi i en situation, hvor vi simpelthen må lukke visse uddannelser ned. Ikke fordi der ikke er brug for dem. Tværtimod! Men fordi der simpelthen ikke er nogen elever at undervise. Vi skal have stoppet udhulingen af erhvervsskolerne, og så skal vi have stoppet uddannelsessnobberiet”.