Hvorfor er Blik- og Rørarbejderforbundet imod en lovbestemt EU-mindsteløn?

Udtalelse fra Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse

Alt for mange europæiske lønmodtagere får ikke en løn, de kan leve for.
I de seneste år er andelen af europæere, som har et arbejde, men som er i risiko for fattigdom – de såkaldte ’Working poor’ – steget konstant. Og i 2019 levede hele 9,4 % af europæiske lønmodtagere i risiko for fattigdom. Problemet er især udtalt i lande som Rumænien, Luxembourg, Spanien, Grækenland og Italien.

Vi deler ønsket om at sikre, at flere EU-borgere får en løn, de kan leve af. Men vi mener ikke, at en lovbestemt EU-mindsteløn er den rette løsning på problemet.

Her kan du læse om, hvad forslaget om en EU-mindsteløn går ud på, og hvorfor vi i Blik- og Rørarbejderforbundets hovedbestyrelse siger ’Nej tak’ til en lovbestemt europæisk mindsteløn.

Hvad går forslaget ud på?
EU-Kommissionen vil sikre, at alle lønmodtagere i Europa får en løn, de kan leve af. De har derfor fremsat et udspil til et direktiv om en europæisk mindsteløn. Forslaget fastsætter ikke en konkret mindsteløn, da EU ikke kan lovgive om lønforhold ifølge traktaterne. I stedet foreslår de, at landene selv skal beregne lønniveauet med blik for bl.a. købekraft og leveomkostninger i det enkelte land.

Det må da være godt, at der indføres en mindsteløn?
Umiddelbart kan mindsteløn lyde som en god ting. Men problemet er, at en lovbestemt mindsteløn kan betyde dårligere vilkår for lønmodtagerne.

I Danmark er det lønmodtagerne og arbejdsgiverne, der fastsætter lønnen uden politikernes indblanding. Sådan har det været i mere end 120 år. Hvis der indføres en lovbestemt mindsteløn, bliver løn en politisk beslutning. Og det kommer ikke nødvendigvis lønmodtagerne til gode.

Hvis der indføres en mindsteløn i Danmark, er vores bekymring, at arbejdsgiverne vil betragte mindstelønnen som den gældende løn. Det er den tendens, vi har set i andre lande, som har indført en lovbestemt mindsteløn, og hvor den ofte er endt med at blive en de facto ”maksimumløn”.

Er Danmark ikke undtaget på grund af vores overenskomster?
Det har været på tale at de lande, som fastsætter løn via kollektive overenskomster, skal kunne undtages.

EU-Kommissionen har foreslået at lande, hvor mindst 70 procent af lønmodtagerne er dækket af overenskomster, skal undtages fra reglerne. I dag er lidt mere end 80 procent af danskerne dækket af en overenskomst. Dermed ligger Danmark altså til at gå fri af reglerne.

Men andre i EU mener, at grænsen skal gå ved 80 procent. Hvis det bliver gældende, så skal overenskomstdækningen ikke falde meget, før Danmark også er omfattet af reglerne.

Hvad er problemet, hvis vi får lov til at fortsætte som før?
Kommissionen har lovet, at EU-mindstelønnen ikke vil true den danske model.

Men vi – og mange andre – er bekymrede for, at en mindsteløn alligevel kan komme ind ad bagdøren.

Det kan for eksempel ske, hvis en arbejdstager bringer sagen for EU-Domstolen, og de afsiger en dom, som
kan betyde, at vi bliver nødt til at fastsætte en mindsteløn ved lov i Danmark.

Hvad skal der ske i EU nu?
I november 2021 stemte et stort flertal i EU-Parlamentet for en EU-mindsteløn.

Næste skridt er, at Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet skal blive enige om det endelige direktiv i
såkaldte trilogforhandlinger.