Top menu

Nu er overenskomsten med Dansk Håndværk trådt i kraft

Dato: 04/01-2022
2414

Den overenskomst, der tilbage i november blev indgået mellem Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Dansk Håndværk, er nu godkendt af alle parter og trådte i kraft den 1. januar 2022.

I november blev der efter 40 timers intense forhandlinger indgået en overenskomst mellem Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Dansk Håndværk. Overenskomsten er den første af sin slags. Den er nu blevet godkendt af alle parter og trådte i kraft den 1. januar 2022.

- Med aftalen vil flere medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet være aftaledækkede, og det er jo vores fornemste opgave på det danske arbejdsmarked, siger forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen.

 

Udvalgte punkter i overenskomsten:

- Forsøgsordning med en ventilationsprisliste

- Minimalløn på 132,95 plus et akkordafsavnstillæg på 23,75 pr. 1. januar 2022

- Aftale om bekæmpelse af social dumping og at sikre overenskomstmæssige vilkår

 

Overenskomsten er trådt i kraft 1. januar 2022 og gælder til 1. marts 2024. Du kan læse hele overenskomsten her.

 

 

Modtag vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra dit fag, nyttige guides og medlemsfordele, så skriv dig op til Blik og Rørs nyhedsbrev her. Vi trækker lod hver måned om et gavekort til Salling på 1.000 kroner.