Top menu

KV-kandidater lærte om indeklima

Dato: 12/11-2021
Tags: Politik
2379

Fire kandidater til kommunalvalget tog ud til DTU for at lære mere om indeklima.

I forbindelse med kommunalvalget har Blik- og Rørarbejderforbundet sendt fire unge kandidater til kommunalvalget på besøg hos professor Geo Clausen på DTU for at lære mere om, hvor et godt indeklima er vigtigt, blandt andet i folkeskolen. 

De fire kandidater, Marcus Vesterager (A), Mathilde Kastbjerg (C), Emil Moselund (RV) og Louise Theilade Thomsen (V), stiller alle op til kommunalvalget i Københavns Kommune. Og selvom de er fra forskellige partier og politiske fløje, er de enige om én ting: Der skal arbejdes for et bedre indeklima i vores folkeskoler.

- Det er godt at se, hvordan vigtige emner som ren luft i skolen kan samle politikere på tværs af fløjene. Et godt indeklima handler om velfærd for vores børn og offentligt ansatte. Det vedrører os alle, uanset hvem vi stemmer på, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.