Top menu

Prislisterne stiger 1. juli

Dato: 29/06-2021
2277

Så er det blevet tid til, at prislisterne stiger, som der blev forhandlet hjem under sidste overenskomstforhandling. Det sker 1. juli med 2,4%.

Deltagerne på det nyligt overståede rørprislistekursus

Tilbage under overenskomstforhandlingen i 2020, blev der aftalt en stigning af prislisterne, og de træder i kraft 1. juli. De aftalte stigninger er på 2,4 %. Det betyder reelt, at din løn stiger med 2,4 %

- Forbundet er i gang med at skrive og revidere de nye prislister, som for rør- og fjernvarmeprislisten kommer ultimo august, fortæller Stig Søllested, der er næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Når de nye prislister kommer, vil de være reviderede, og de skal ikke tillægges nogen stigning. Stigningerne gælder både for rørprislisten men også for fjernvarmelisten og landpriskuranten. Landpriskuranten forventes dog først at udkomme senere. Stigningen er utroligt vigtig, da det betyder, at lønnen stiger, udtaler Stig Søllested.

- Det var rigtigt vigtigt, vi fik forhandlet stigninger hjem under sidste overenskomstforhandlinger, da prislisterne ellers vil stå stille. Der har jo været uenighed mellem parterne på den front i flere år, så derfor er det godt, det lykkes denne gang. Vi har jo ikke trykt nye prislister siden 2007, siger Stig Søllested.

Rørprislistekursus forløb godt

Fredag den 18. juni sluttede en uges undervisning i akkordforhold og regler. Her underviste Søren Schytte kursusdeltagerne i rørprislisterne. Billedet til artiklen er også fra rørprislistekurset.

Den næste stigning vil være 1. juli 2022, og den vil være på 2,5 %. Du kan tilmelde dig kurset til efteråret, der naturligvis vil være fokuseret på de nye prislister. De specifikke datoer hedder 29/11 – 03/12.