Med udsigten til lettere restriktioner på rejser så er der stadig god mulighed for at leje en billig feriebolig i udlandet til sommer gennem dit medlemskab i Blik- og Rørarbejderforbundet.

Har du styr på sommerferien? Der er stadig en masse ferieboliger i udlandet ledige.
Selvom der ikke ligger en helt konkret plan for rejserestriktionerne, så er sommeren på vej og genåbningsplanen i fuld udfoldelse. Da det hele har været usikkert så længe, så betyder det faktisk, at mange af Blik & Rørs ferieboliger i udlandet står ledige i mange uger i løbet af sommeren. Derfor her blot en venlig henstilling til, at du stadig kan booke en billig ferie i syden eller storbyen, såfremt Danmark åbner for udrejse til det pågældende land.
Du kan blandt andet tage til:
- Blik & Rørs dejlige lejlighed i Malaga – tæt på strand og pool.
- Det skønne landsted i Toscana
- De hyggelige storbylejligheder i London, Barcelona eller Berlin
Du kan danne dig et overblik inde på hjemmesiden, hvor du også har mulighed for at se alle ledige datoer. Blik- og Rørarbejderforbundet opfordrer til at holde øje med rejserestriktionerne.