Top menu

OK21: Regionerne er på plads

Dato: 21/02-2021
2082

I går landede OK21-aftalen for regionerne. Den aftale dækker 150.000 medarbejdere - heraf ca. halvdelen på sygehusene. Resultatet er meget lig kommunerne, og det kommer ikke bag på Søren Schytte, der er forhandlingsansvarlig hos Blik & Rør.

- Resultatet ligger meget tæt op ad den kommunale - dog forventer jeg noget mindre til organisationsaftalen grundet reguleringsordningen her på det regionale område, siger Søren Schytte.

Tid til organisationsaftalerne

Nu kan Søren og resten af fagforeningerne altså gå videre med organisationsaftalerne.

- Nu er fællesoverenskomsterne på plads, og vi afventer nu en underskrevet aftale på henholdsvis det kommunale og det regionale områdes organisationsaftaler for håndværkere. De forventes forhandlet færdigt tirsdag den 23 marts, siger Søren Schytte.

Frem mod midten af marts kører forhandlerne for de enkelte organisationer på med at forhandle om de specielle overenskomster for organisationerne – der er tale om mere end hundrede forskellige overenskomster. Når alle aftaler er i hus midt i marts, skal medlemmerne stemme om overenskomsterne, som træder i kraft den 1. april.