Top menu

Snart åbner den frie booking af ferieboliger

Dato: 29/01-2021
2025

Mandag den 1. februar kl. 10.00 åbnes der op for booking af de ferieuger, som fortsat er ledige efter lodtrækningsperioden. Ledige uger bookes efter ”først til mølle” frem til april 2022.

Igen i år har der været mange medlemmer, som ønsker at holde ferie i Blik- og Rørarbejderforbundets ferieboliger i ind- og udland.

Lodtrækningen for perioden fra maj til august er nu overstået, og alle ansøgere har modtaget mail om deres ønsker er opfyldt eller ej. Selv om de fleste af forbundets ferieboliger er fuldt booket i de mest efterspurgte perioder, er der stadig uger, hvor ferieboligerne ikke er udlejet.

Mandag den 1. februar kl. 10.00 åbnes der op for booking af de uger, som fortsat er ledige efter lodtrækningsperioden. I modsætning til perioden med lodtrækning, vil booking af de ledige uger foregå efter princippet ”først til mølle”.

Sådan booker du

Det er blevet nemmere og smartere at booke feriebolig på forbundets website. Hele proceduren fra booking til betaling foregår elektronisk, og det er muligt at betale med enten betalingskort eller MobilePay.

På blikroer.dk/booking findes en oversigt over forbundets ferieboliger. Her kan man søge de ledige boliger inden for et angivet tidspunkt, eller man kan klikke ind på boligen og se de uger, som er ledige.

For ferieboliger i Danmark er det desuden muligt at leje boligerne i halve uger i perioden fra september til april. For at kunne booke Blik- og Rørarbejderforbundets ferieboliger, skal der benyttes medlemsnummer. Det findes på bagsiden af dit Blik og Rør Pluskort, som også er dit medlemskort.