Som nogle af jer er bekendt med, er i dag en særlig dag for mig, da jeg fylder 50 år. Og når man runder et halvt århundrede, giver det anledning til både at kigge tilbage på de foregående årtier og ikke mindst fremad på de (forhåbentlig) mange, der stadig ligger forude.
Der er sket meget siden 1970, hvor jeg blev født. Og selvom jeg ikke til dagligt bruger mit fødselsår som nedslag i Danmarkshistorien, så vil jeg alligevel gøre det i dag. Der skal trods alt være én nogle særlige privilegier forundt, når man runder et så skarpt hjørne.
ÅRTIET MED HISTORISKE SEJRE OG INTERNE KAMPE
For 50 år siden, i 1970, stod Blikkenslagerforbundet – som Blik- og Rørarbejderforbundet hed på det tidspunkt – midt i en periode med massive sejre. Arbejdsmarkedets realløn var steget markant i løbet af 60’erne, og man opnåede i de år stor fremgang for arbejderklassen gennem både overenskomster og lovgivning. Der kom også forbedringer i arbejdsløshedsunderstøttelsen, og i ’72 vedtog man en dagpengereform med en støtte på 90 % af lønnen (dog med et loft). I 1974 fik fagbevægelsen kæmpet den 40 timers arbejdsuge igennem, og i ’78 blev efterlønnen vedtaget, som de borgerlige desværre sidenhen har haft held med at udhule.
Men selvom fagbevægelsen i disse år sejrede ad helvedes til – godt, som de udødelige ord af daværende LO-formand, Thomas Nielsen, lyder, så var det også en tid med politisk splittelse og økonomiske brud. Den første oliekrise ramte både samfundet og arbejderbevægelsen, og de store fremskridt, der var gjort med opbyggelsen af velfærdsstaten i 60’erne mødte en brat opbremsning. Samtidig skabte tilslutningen til EF i ’72 interne splittelser i fagbevægelsen – et tema som den dag i dag stadig kan give anledning til ophedede debatter blandt fagligt aktive.
NYE OG GAMLE KAMPE
Vi har en rig historie bag os i Blik og Rør og i den danske fagbevægelse generelt. Det vidner de sidste 50 år om. Fra jeg blev født til i dag, hvor jeg omsider forlader puberteten, er der blevet udspillet og vundet kampe, som har ændret massevis af danske arbejderes liv. Jeg er dybt taknemmelig for mine forgængeres hårde arbejde, og for at de har holdt fast i og fundet styrke i solidariteten, selv i svære tider.
De kommende år vil byde på både nye kampe – som genopbygningen af landet efter corona – og kampe, som vi kender fra tidligere årtier. For når det kommer til at sikre overholdelsen af arbejdsmiljøregler, et ordentligt dagpengesystem og en værdig tilbagetrækning, så er der stadig store slag, der skal stå. Det er mig en ære at få lov til at repræsentere landets VVS’ere, blikkenslagere og skorstensfejere i de kampe. Jeg vil personligt kæmpe for, at vi i de kommende år i fællesskab vil sikre sejre for danske lønmodtagere, som vil blive husket om 50 år.