Søgefelt

Onsdag 09/09 2020

Den nye VVS-energiuddannelse er blevet godkendt

Nye elever på erhvervsskolerne kan se frem til en opdateret VVS-energiuddannelse, der har fokus på grøn omstilling og kompetenceløft.

Nu er den nye VVS-energiuddannelse blevet opdateret og godkendt. Det betyder, at uddannelsen har fået et stort kompetenceløft, der er med til at uddanne fremtidens dygtige lærlinge. Derudover er der kommet større fokus på grøn omstilling og digitale produkter. Det er noget, der vækker glæde i Blik & Rørs forbundshus.

- Uddannelse er grundlaget for branchen i fremtiden, og den grønne omstilling er med til at opdatere fagene og holde dem relevante. Derfor er vi meget glade for og stolte af at være en del af drivkraften bag de nye initiativer, siger Kim Fusager Balle, der er forbundssekretær hos Blik & Rør.

Nu ligger bolden hos virksomhederne

At opdatere uddannelserne er første skridt, men det kan ikke lykkedes, hvis ikke virksomhederne tager deres ansvar, mener Kim.

- Kompetenceløftet på uddannelsen sikrer dygtige medarbejdere i fremtiden, men det kan ikke stå alene. Virksomhederne har stadig et ansvar for at tage lærlinge inden for disse områder. Vi har nu sikret, at lærlingene har de rigtige kompetencer, men det er virksomhedernes ansvar selv at udvikle deres arbejdsopgaver, siger Kim.

Fælles for alle specialerne er disse nye kompetencer:

Kilde: EVU.dk

 

Se pjecen om ændringerne her.

 

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt