Top menu

Medlemsfordel: Deltag i lodtrækningen og hold ferie med Blik og Rør

Dato: 10/12-2019
1583

Hvis du ønsker at benytte dig af Blik- og Rørarbejderforbundets ferieboliger i 2020, er det nu, du skal planlægge næste års ferie.
Indsend dine ønsker og deltag i lodtrækningen.

Oplev det skønne Toscana, storbyferie i Berlin, London og Barcelona eller strandferie i smukke Danmark. Mulighederne er mange, og der er altid rift om at leje forbundets boliger i de mest populære ferieperioder.
Hvis du ønsker at holde sommerferie i en af Blik- og Rørarbejderforbundets ferieboliger, er det ved at være tid til at deltage i den årlige lodtrækning.

Om lodtrækning
For at deltage i lodtrækning om ferieboliger, indsender du i perioden fra den 10. december 2019 og frem til fredag den 17. januar 2020 dine ønsker til Blik og Rør.

Det gør man ved at udfylde formularen på blikroer.dk/ferie...

Hvert medlem har mulighed for at angive tre prioriterede ønsker til feriebolig eller -uger i perioden fra den 1. maj til 31. august 2020.
Bemærk at nogle få uger ikke kan ønskes. Det kan skyldes faglige aktiviteter, eller at boligen er reserveret til andet formål. 

Ved ansøgningsfristens udløb trækkes der lod om de uger, hvor flere medlemmer har samme ønsker.

Alle får besked
Efter lodtrækningen modtager alle ansøgere besked om, hvorvidt de har fået deres ønsker opfyldt eller ej.

Efter at ferieboligerne er blevet fordelt, vil der åbnes op for booking af alle ledige uger frem til 1. maj 2021. 
Ledige uger bookes efter princippet "først til mølle" og der åbnes op for booking mandag den 3. februar kl. 10.00.

blikroer.dk/booking findes yderligere information om proceduren for booking, priser og øvrige informationer om forbundets ferieboliger.

For at få adgang til booking skal medlemsnummer benyttes. Det står på dit personlige medlemskort/LO Pluskort.

Har du mistet dit medlemskort, kan du få oplyst medlemsnummeret ved at kontakte din kreds for hjælp. Se kontaktoplysninger her...