Top menu

Alka-kunder får 8 % i bonus

Dato: 20/03-2019
1441

Medlemmer af Blik og Rør, der er kunder i Alka, har mulighed for at få en kontant bonus. Bonussen er på 8 % af præmieindbetalingen fra 2018

 
Nu venter en ny fordel de mange medlemmer, der har forsikringer hos Alka. For første gang får Alka kunder nemlig mulighed for at få en kontant bonus.
 
Alka blev i 2018 en del af Tryg-familien. Alka-kunder blev dermed medlemmer af TryghedsGruppen, der udbetaler bonus og står bag TrygFonden.
 
Bonussen bliver udbetalt direkte til medlemmerne, og beløbet er 8 % af den samlede præmie i 2018. Betalte man 10.000 kr. i præmier for sine forsikringer i 2018 hos Alka, får man således 800 kr. udbetalt i bonus.
 
For at kunne få bonus skal man have været kunde i Alka – og dermed medlem af TryghedsGruppen – i 2018 (optjeningsperioden) samt den 14. marts 2019 (beslutningstidspunktet). Der er samtidig en minimumsgrænse for bonusudbetalingen, og den er på 75 kr.
 
Hvordan får medlemmerne besked? I løbet af maj får medlemmer besked fra Tryghedsgruppen.
Udbetalingen af bonus sker direkte til NemKonto den 12. juni 2019.
Du kan læse mere om bonussen her: alka.dk/bonus.
 
 
Læs mere om Alka forbundsforsikring her