Søgefelt

Torsdag 25/10 2018

Medlemsfordel: Behold det meste af din løn

Blik- og Rørarbejderforbundet tilbyder i samarbejde med Alka en lønforsikring fra den 1. november 2018.

Selv i opgangstider som disse kan uheldet være ude, og du står pludselig uden job og skal leve af dagpenge. For langt de fleste vil dette betyde, der bliver betragteligt færre penge at rutte med hver måned. Men hvad skal man vælge fra, når livremmen skal spændes ind? Skal ungerne undvære at gå til badminton? Må serierne stå på standby, fordi Netflix skal opsiges? Skal bilen byttes ud med busbilletter? Det kan være utroligt stressende og utrygt at skulle forholde sig til så stort et dyk i indtægterne.

Lønforsikring
En lønforsikring er en garanti for, at det ikke går så galt. Med en tegnet lønforsikring i hånden kan du tage din ufrivillige ledighedsperiode med langt mindre sved på panden. En lønforsikring fungerer som et supplement til dagpengene og bliver udbetalt samtidigt, så der står en samlet pengesum, når regningerne bliver trukket.

Som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet kan du tegne en lønforsikring til en fordelagtig pris hos Alka Forsikring, som betyder, du kan beholde det meste af din løn, hvis du mister jobbet. Alkas personlige lønforsikring tager netop højde for, at du som håndværker har bestemte indkomster og ledighed i din branche. Du kan sikre dig til 80 procent af din løn ved ledighed, forudsat du ikke først tegner forsikringen, når du allerede ved, du bliver fyret om lidt eller selv siger op. 

Flere muligheder
Du kan vælge, hvor meget du vil dækkes ind, og du kan vælge, om du vil have forsikringen udbetalt i et halvt eller helt år. Jo mere du forsikrer dig, jo dyrere er ydelsen, når du ikke har brug for forsikringsudbetalingerne. Men jo mere roligt kan du sove. Forsikringens ydelse afhænger af, hvor meget du tjener i løn, og hvor meget du vil forsikres.

Du kan trække præmien fra i skat. Du skal tegne forsikringen, inden du fylder 60 år, og den opsiges automatisk, når du fylder 65 år. Hvis du ramler ind i flere ledighedsperioder, er du forsikret i op til 36 måneder. I visse tilfælde kan du arbejde på deltid og stadig modtage udbetalingerne fra forsikringen. 

Det gør du
Når du bliver ledig, melder du det både til din a-kasse og Alka Forsikring. Du skal have haft arbejde i et år før ledighedsperioden – et par uger eller mindre uden arbejde tæller dog ikke med – og du skal være berettiget til dagpenge. Den første måned er din selvrisiko-måned, og måneden efter er din optjenings-måned, så de første 60 dage modtager du ikke penge fra forsikringen, men derefter gælder forsikringen en måned ad gangen og bliver automatisk fornyet.

Med din personlige lønforsikring i ryggen kan du sove lidt roligere og være sikker på, at hverken badminton eller Netflix er i overhængende fare, hvis du mister jobbet.

Læs mere om Alka Lønforsikring her...
 

Genveje

Søg på Blik og Rør

Søgefelt