Top menu

Ny medlemsfordel: Nyd by og strand i Barcelona

Dato: 07/06-2017
1142

Storby, strand og fodbold i verdensklasse. Barcelona har det hele, og som medlem af Blik- og Rørarbejderforbundet har du nu mulighed for at leje en feriebolig i den spanske Middelhavsby.

Barcelona er en by, mange mennesker gerne besøger igen og igen. Og med god grund. 
 
Der er et hav af kulturelle oplevelser så som: Fodbold på Camp Nou, museer, kirker, arkitektur og meget andet. Man kan også tage på tur langs strandpromonaden, spise tapas og drikke vin samt trave lange turer igennem byen og bare nyde stemningen. Badesæsonen slutter først i november, så husk at pakke håndklædet også.
 
Blik- og Rørarbejderforbundet har i samarbejde med Uddannelses- og velfærdsfonden i det kooperative selskab, Blitek A/S i Odense købt en lejlighed, som nu er klar til udlejning. 
 
Lejligheden indeholder 6 sovepladser og er indrettet i spansk stil med egen gårdhave, TV, wifi og Netflix. Lejligheden ligger i kort gåafstand fra ufærdige kirke La Sagrada Familia, der blev designet af arkitekten Antoni Gaudi for mere end 100 år siden og et utal af gode muligheder for indkøb og gode spisesteder.
 
Ledige uger udlejes efter princippet "Først til mølle".

Klik her for at finde mere information om pris, ledige uger, booking m.m. af boligen i Barcelona...